Paradoksalt nok udløb pilotordningen med 150 millioner kroner på finansloven i 2022 på trods af den store, positive interesse. Samtidigt var den multifunktionelle jordfordelingsordning alt for svær at få til at virke i praksis, fordi projektledere og lodsejere skulle jonglere med et stort antal isolerede projektkrav og tidsfrister for at kunne lykkes med helhedsorienterede projekter gennem monofunktionelle tilskudsordninger.  

Derfor er der god grund til, at Klimarådet peger på, at geografisk målrettede tilskudsordninger skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst mellem biodiversitet, vandmiljø og klima og at ordningerne skal udformes, så de tilskynder til hurtig handling. Det kan også blive et gennembrug for et permanent program for multifunktionel jordfordeling. 

Fra beregningsteknik til pragmatisme og forandringer, der kan mærkes   

Klimarådet har i de beregningstekniske forudsætninger for udtagning af landbrugsareal ikke medregnet de potentielle gevinster ved arealomlægningen i form af værdien af det ændrede kulturlandskab, herunder gevinster for blandt andet bedre vandmiljø, rekreativ værdi af natur og øget biodiversitet.  

Bureaukratiske tilskudsordninger, der kompenserer for et tab, er ikke velegnet til at drive grøn omstilling fremad med stor hastighed.

Helga Grønnegaard
Projektchef, Urland

Lad os derfor tilgå gevinsterne med et pragmatisk eksempel; det handler om harmoni mellem mennesker, dyr og natur! 

Farre Grovfoder Forsyning, FGF er et partnerskab om drift af økologisk planteavl, malkekvæg og naturpleje. Hovedparten af dyrkningsarealerne ligger i Farre i Midtjylland, hvor der produceres grovfoder til økologiske jerseykøer. Naturplejen foregår med smukke sorte anguskvæg på værdifulde klitområder i Thy og store områder i Vejlerne for Aage V. Jensen Fond.  

I FGF komplementerer økologisk grovfoderforsyning, grøn energiforsyning og naturforsyning hinanden. Nu skal naturen fylde endnu mere, og det skal ske ved at genskabe det blandede skov- og græsningslandskab i Farre, fordi driftsformen i en nutidig version leverer løsninger på samfundets store kriser for klima, natur og landbrug.  

Det bliver et smukt og varieret landskab med en kombination af græs og træer samt tørre og våde arealer. 60 procent af arealerne overgår til natur. 40 procent af arealerne dyrkes med økologisk græs.  

Skov- og græsningslandskabet byder på stor diversitet for naturen og for indtægtsmuligheder. Den største indtægt vil komme fra højkvalitets kødproduktion fra anguskvæg. Det er kød, som er produceret på arealer, der bevarer naturlige kulstoflagre, tilbageholder kvælstof og understøtter en rig biodiversitet og med god samvittighed skal spises som luksusvare.

Græsproduktionen skal først og fremmest afsættes som foder, der fortrænger import af soja og modvirker opdyrkning af regnskov i Sydamerika. Alternativt kan græsset afsættes som biomasse til grøn biogasproduktion, der frigør os fra import af naturgas fra Rusland. 

Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og natur- og miljøgenopretning kan gå hånd og hånd.

Helga Grønnegaard
Projektchef, Urland

Det er en måde at forvalte jord på, som er nøje afstemt i forhold til jordbund, årets gang, dyrevelfærd og grønne værdikæder.  

Sådan får vi skala og hastighed i omlægningen  

Danmark er foregangsland for udviklingen af vedvarende energi. Lige om hjørnet ligger store perspektiver for næste grønne eventyr, der kobler landbrug og fødevareproduktion tæt sammen med opfyldelse af energi-, klima- og biodiversitetsmål. 

Bureaukratiske tilskudsordninger, der kompenserer for et tab, er ikke velegnet til at drive grøn omstilling fremad med stor hastighed.

Private virksomheders interesse for at bidrage med løsninger på klima- og biodiversitetskrisen kan blive det forhold, som giver landmændene attraktive, alternative forretningsmodeller for naturpositiv landbrugsdrift og skaber hastighed i omlægningen.

Der er god inspiration at hente fra England, hvor offentlige tilskud kan udbetales som lånekapital til landmænds naturprojekter. Lånekapitalen tilbagebetales fuldt ud ved salg af CO2-, natur-, kvælstof- og vandtilbageholdelseskreditter til arealudviklere og øvrige virksomheder.  

Klimarådets analyse er en vigtig anledning til en fornyelse af vores planlægning, tilskudssystem og landskabstilgang.

Naturpositiv erhvervsudvikling, bæredygtig fødevareproduktion og natur- og miljøgenopretning kan gå hånd og hånd og bidrage med nye værdier, der bliver i lokalområderne, hvis pragmatik og helhedsløsninger igen får plads i landskaberne.