Publikum svigter kendte teatre i København
NEDGANG: Antallet af tomme sæder er vokset markant, når de københavnske teatre spiller. Belægningsprocenten er ofte så lav, at DF lægger op til at lukke et af de statsstøttede teatre.
Erik Bjørn Møller
JournalistPå den måde bliver teaterbilletterne meget dyre, og derfor er det oplagt at se på, om vi skal lukke ét af teatrene og finde en bedre måde at bruge pengene på.
Alex Ahrendtsen
Kulturordfører for Dansk Folkeparti
I sæsonen 2014/2015 havde teatrene til sammen 264.398 tilskuere. Sæsonen før var tallet 318.452, og året før var det 332.939 tilskuere.
Kun Folketeatret kan notere sig for tilskuerfremgang og nyder godt af en belægningsprocent på 88 - de øvrige fire teatre lider under svigtende publikumsbesøg og betydeligt lavere belægningsprocenter fra 31 til 57.
Tilskuerkrisen kradser på kendte statsstøttede teatre i København som Betty Nansen, Østre Gasværk og Nørrebro Teater, der jævnligt må spille for halvtomme sale.
Fire ud af fem teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde har i teatersæsonen 2014/2015 solgt langt færre billetter end året før, hvilket har ført til lave belægninger på helt ned til 31 procent.
Teatre lever ikke op til målkrav
Nedgangen er så markant, at tre ud af de fire teatre, der opererer med måltal for antal solgte billetter, ikke lever op til kravene. Samlet har de fem teatre solgt godt 264.000 billetter, hvilket er 54.000 færre end året før.