S kræver avisbossers lønninger frem i lyset
ÅBENHED: Redaktørerne på de store dagblade, der får mediestøtte fra staten, må æde deres egen medicin og lægge deres løn frem i lyset, mener Mogens Jensen (S). Det vil han gøre til en forudsætning for fremtidig mediestøtte.
![Chefredaktørernes lønninger skal frem i lyset for offentligheden, mener Socialdemokraterne. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/144737/4213.jpg)
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
JournalistTilbagemeldingerne fra de pågældende dagblade har imidlertid været, at lønningerne til de enkelte medarbejdere er fortrolige, hvorfor de ikke ønsker dem offentliggjort i et svar til Kulturudvalget.
Bertel Haarder i svar til Folketingets Kulturudvalg
Kulturminister
Chefredaktørerne på de store danske dagblade, der jævnligt omtaler DR-generelsekretær Maria Rørbye Rønns årsløn på 3,5 millioner kroner, bør i åbenhedens navn også lægge deres egne lønsedler frem for offentligheden, mener Socialdemokraterne.
For selv om deres medier er private og kommercielle, finansieres de i høj grad af mediestøtte fra staten og dermed skatteyderne – og derfor bør chefredaktørerne underlægges samme krav om åbenhed, som de og de borgerlige partier kræver over for public service-mastodonten DR.
Reelt krav når skatteyderne betaler
Det mener Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der vil gøre kravet om åbenhed og indblik i direktørernes og chefredaktørernes løn til en del af de kommende forhandlinger om ændringer i mediestøttereglerne. Fremover skal åbenhed være en forudsætning for mediestøtte og momsfritagelse, mener han.