V: Kulturbesparelser sikrer kernevelfærd

Af Britt Bager (V)
Kulturordfører

Jeg har en tro på, at man kan effektivisere sig ud af en del af besparelserne eller indgå nye partnerskaber med erhvervslivet, men jeg vil ikke afvise, at det kan komme til at betyde forringelser.

Britt Bager (V)
Kulturordfører

I den netop indgåede finanslov for 2016 er regeringen og resten af blå blok blevet enige om et omprioriteringsbidrag på to procent, som betyder, at der de næste fire år skal spares omkring 600 millioner kroner på Kulturministeriets driftsområder.

Det står jeg som Venstres kulturordfører fuldt på mål for, idet det helt grundlæggende er et spørgsmål om prioritering. Og netop denne prioritering er et udtryk for, at regeringen har modet til at sige, at nogle områder på nuværende tidspunkt er vigtigere end andre – selvom det altid er både sjovere og nemmere at påstå, at man har råd til det hele.

Kulturens tur til besparelser
Regeringen har mødt kritik for denne prioritering – særligt fra repræsentanter fra kulturlivet. Det er ikke nogen overraskelse. Det ville være overraskende, hvis vi var blevet mødt med forståelse for de økonomiske realiteter. Regeringen prioriterer kernevelfærden, i særdeleshed sundheds- og ældreområdet, så der må nødvendigvis spares på andre områder for at få regnestykket til at gå op. Nu er turen så kommet til kulturområdet – og det er kun rimeligt, når man tænker på, hvor mange reformer der er sket på alle andre områder.

Jeg gav for nylig en kommentar til Aftenshowet på det konkrete eksempel med Det Kongelige Teater, som er blevet beskåret i støtte. Det Kongelige Teater får over de næste fire år lidt under en halv milliard i stedet for lidt over en halv milliard, og besparelsen er cirka fire millioner kroner det første år og 35 millioner kroner i 2019. Jeg har en tro på, at man kan effektivisere sig ud af en del af besparelserne eller indgå nye partnerskaber med erhvervslivet, men jeg vil ikke afvise, at det kan komme til at betyde forringelser.

Der er dog ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem kvalitet og pris, hvor en forestillings kvalitet falder, fordi prisen bliver lavere – eller omvendt stiger, fordi prisen bliver højere. Hvordan man skal løse den konkrete situation hos Det Kongelige Teater er dog op til ledelsen, og jeg har fuld tiltro til, at den træffer de mest hensigtsmæssige beslutninger i den situation, vi nu står i.

Fokus på internationale aktiviteter 
I forlængelse af prioriteringen for midlerne inden for kulturområdet var Dansk Folkeparti for et par uger siden fremme med et ønske om færre penge til internationale kulturaktiviteter, men flere til dansk kultur – og i særdeleshed flere penge til dansk kultur i provinsen.

Vi bakker op om, at der skal være kunst- og kulturtilbud i hele landet. Men vi ønsker ikke at spare på de internationale kulturaktiviteter, idet vi mener, det er en oplagt mulighed for at styrke og markedsføre dansk kunst og kultur samt en vej til at fremme eksporten af danske kunst- og kulturprodukter. Derudover er vores internationale kulturaktiviteter også en fremtidig og langtidssigtet investering, som vi skal prioritere for at sikre udviklingen og eksponeringen af dansk kultur.

Vores fokus på internationale kulturaktiviteter kommer dog ikke til at skygge for vores ønske om at skabe de bedst mulige rammer for dansk kultur. Vi ønsker at bevare og udvikle den danske kulturarv, så derfor har vi i Finansloven 2016 afsat i alt 36 millioner kroner i 2016-2019 til blandt andet formidling af Danmarks historie for børn og unge, digitalisering af dansk film og Skibsbevaringsfonden.

Dansk kultur, lige fra musik og film til arkitektur og design, har potentialet til fortsat at være et nationalt samlingspunkt og en kilde til international anerkendelse. Jeg anerkender, at omprioriteringsbidraget på to procent vil have en betydning. De økonomiske rammer ændrer sig, men det er min helt klare overbevisning, at udfordringen kan løses.