Debat

Danva: Skovrejsning kan være rygraden i en CO2-afgift på landbruget

Skovrejsning kan gavne naturen og være nøglen til en CO2-afgift på landbruget. For omprioriterer man landbrugsjord til grundvandsbeskyttelse og skovrejsning, vil der blive et mindre dyrkningsområde og dermed en mindre CO2-udledning, skriver Carl-Emil Larsen.

Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, løser man samtidig flere udfordringer for drikkevand, klima og natur, skriver Carl-Emil Larsen.
Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, løser man samtidig flere udfordringer for drikkevand, klima og natur, skriver Carl-Emil Larsen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Carl-Emil Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle sektorer skal bidrage med en CO2-reduktion, for at Danmark kan opfylde sit klimamål i 2030, lyder meldingen fra Folketingssalen.

En CO2-afgift kan bidrage til at reducere klimabelastningen og samtidig lette presset på miljøet. Det kan blandt andet ske ved hjælp af skovrejsning, hvor man på arealerne også inddrager hensyn til grundvandsbeskyttelse. Over halvdelen af alle drikkevandsboringer har spor af pesticider og kemikalier.

Klimaforandringerne foregår i et hurtigere tempo, end vi kan nå at følge med. Det ser vi blandt andet ved de stadig større mængder nedbør, der udfordrer infrastruktur og dyrkningsflader.

Vi ser også, at grundvandet, naturen og vandmiljøet er under et voldsomt pres fra produktion. Det skal der findes politiske løsninger på.

Store planer for Danmarks små arealer

Vi har mange ønsker til de relativt små arealer i Danmark, som vi så at sige bliver nødt til at bruge flere gange.

Der skal være plads til at dyrke fødevarer nok til mennesker, beskytte drikkevand og vandmiljø, skabe plads til naturen, ligesom der skal opstilles flere solceller og vindmøller til grøn energi.

Læs også

Der er ingen tvivl om, at skovrejsning både kan gavne drikkevand, klima, vandmiljø og natur på samme tid og derved være en nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget.

Blandt andet det budskab, bliver lanceret på Danvas konference 'Klima, land og vand' på Nationalmuseet torsdag 2. maj.

Hvis der afsættes arealer til grundvandsbeskyttelse, og der rejses skov og/eller opstilles solceller eller vindmøller - under forudsætning af, at disse ikke forurener - bør det udløse en 'rabat' til landbruget, som vi har set det med den mineralogiske sektor.

For tager man landbrugsarealer ud af drift og i stedet bruger dem til grundvandsbeskyttelse og skovrejsning, vil der samlet set blive et mindre dyrkningsområde og dermed en mindre CO2-udledning.

Giv tilskud til ny skov

Der vil oveni være en stor gevinst ved CO2-fangsten og fotosyntesen i de træer, der plantes, når de vokser op. Solceller og vindmøller bidrager samtidig til den grønne omstilling og er på den måde også en klimagevinst på landbrugsarealerne.

Anbefalingen til grøn trepart fra ekspertudvalget til en grøn skattereform omhandler blandt andet tilskud til rejsning af 250.000 hektar skov.

Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, løser man samtidig flere udfordringer for drikkevand, klima og natur.

Carl-Emil Larsen
Direktør, Danva

Når man udtager landbrugsområder for at plante træer på arealerne, løser man samtidig flere udfordringer for drikkevand, klima og natur.

Det vil også være en gevinst for klima og vandmiljø, at der udtages lavbundsjorde.

Her vil det i øvrigt være interessant for vandselskaber at få adgang til de lavtliggende ådale, der kan anvendes til vandparkering af de stigende mængder nedbør. På den måde forsinker man vandmasserne ude på landet i at løbe ind og ødelægge byrum.

Økonomiminister, Stephanie Lose (V), der deltager på Danvas konference og som sidder for bordenden i den grønne trepart, har tilkendegivet, at hun er positiv over for multifunktionelle løsninger med blandt andet grundvandsbeskyttelse og skovrejsning som nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Emil Larsen

Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNK
cand.scient i geofysik (Aarhus Uni. 1987)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00