Efter randzone-farvel: Rød blok kræver natur-erstatning

NATUR: Randzonernes farvel er også et farvel til 25.000 hektar natur i det åbne land. Og det skal kompenseres, lyder det fra rød blok. Randzoner har intet med natur at gøre, mener Venstre.

Rød blok kræver kompensation for den natur, der forsvinder, når randzonerne ophæves.
Rød blok kræver kompensation for den natur, der forsvinder, når randzonerne ophæves.Foto: Colourbox
Emma Qvirin HolstHjalte T. H. Kragesteen

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har bebudet en ophævelse af randzonerne for at gavne landbruget. Men det betyder også et tab af 25.000 hektar natur i det åbne land, som skal kompenseres.

Det mener flere partier i rød blok.

”Vi vil klart kræve kompensation af naturen. Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet og natur i 2020. Så det er fuldstændigt nødvendigt, at vi har kompenserende naturtiltag,” siger Maria Reumert Gjerding, der er miljøordfører for Enhedslisten.

Samme melding lyder fra SF og Radikale.

Jeg køber ikke præmissen om, at der bliver fjernet natur.

Erling Bonnesen
Miljøordfører for Venstre

”Ministeren skal komme op med noget, der kan erstatte både miljø- og naturdelen for randzoner, før vi er tilfredse,” siger Ida Auken, der er miljøordfører for Radikale.

Udmeldingen kommer, efter miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har sendt et forslag i høring, der gør op med det tvungne krav til landmændene om at udlægge 25.000 hektar randzoner. Formålet er at gavne landbruget, og derfor er virkemidlet igen blevet en frivillig del af kvælstof-indsatsen.

Kravet til obligatoriske randzoner stammer tilbage fra VK-regeringens Grøn Vækst-aftale fra 2009. Dengang ville man sikre sig, at målet fra Vandmiljøplan III om 50.000 hektar randzoner rent faktisk blev til noget. Daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) kunne stolt berette, at man nu tog et opgør med frivilligheden. Randzonerne havde nemlig indtil da været et frivilligt virkemiddel, der dog i praksis betød, at der reelt blev udlagt meget lidt.

Randzonerne var ud over effekten på kvælstof og fosfor også ment som en naturmæssig kompensation for, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen gav landmændene lov til at pløje 100.000 hektar brak-lagte arealer op.

Randzoner spiller en vigtig rolle for naturen
Blandt andet derfor mener de røde partier, at der skal leveres ny natur til kompensation for randzonerne. De spiller nemlig en vigtig rolle for den åbne natur:

”Randzonerne er korridorer, som dyr og planter kan bevæge sig ad. Det sikrer en mere robust sammenhængende natur,” siger Ida Auken.

Det hører med til historien, at regeringen har varslet en naturpakke til foråret. Eva Kjer Hansen har i den forbindelse varslet fokus på naturpleje, og at omlægning af statsskovene til urørt skov kommer til at stå centralt. Men det dæmper ikke bekymringen hos de røde partier:

”Man kan ikke bare lege bytte-bytte-købmand og veksle en type biodiversitet for en anden,” siger Lisbeth Bech Poulsen, der er miljøordfører for SF.

V: Vi leverer landmændenes jord tilbage
Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, køber ikke præmissen om, at man med randzonernes endeligt skylder natur.

”Når man ophæver randzonerne, så leverer man det landbrugsareal tilbage til landmændene, som de fik frataget. Det er sagen i en nøddeskal,” siger Erling Bonnesen.

Venstre vil fjerne randzonerne, fordi de ikke har den miljøeffekt, som man havde forventet, lyder det.

Erling Bonnesen mener også, at ophævelsen af randzonerne og sikring af god natur ikke har noget med hinanden at gøre.

"Jeg køber ikke præmissen om, at der bliver fjernet natur,” siger han og understreger, at regeringen har fokus på naturen:

”Det er regeringens hensigt at fremlægge en naturplan i løbet af det kommende folketingsår. Så tager vi selvfølgelig debatten,” siger Erling Bonnesen.

DF: Arealet er ikke afgørende
Dansk Folkeparti afventer, at ministeren vil fremlægge et forslag om kompensation for naturen. Miljøordfører Pia Adelsteen (DF) forventer dog, at regeringen kommer med noget, som spiller sammen med, at man dropper randzonerne.

Men kompensationen kan ikke måles en til en, lyder det.

”Hvis man mener, at antallet af hektar afgør, om det er godt eller dårligt, så er man et eller andet sted naiv,” siger Pia Adelsteen.

Hun mener, at der er mange måder at forbedre naturen:

”Vi skal have natur med mere biodiversitet. Og nogen formår at gøre det på et lille areal, mens det andre steder er vigtigt med et større areal,” siger Pia Adelsteen.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Konservative.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024