Lokal indflydelse giver billigere vandmiljøprojekter

Lige nu er vandplanerne i høring - det er dejligt, at de endelig er sendt ud, men desværre er projekterne planlagt uden hensyntagen til de lokale forhold - det er spild af penge og giver dårligere projekter.

I kommunerne har vi naturligvis særligt fokus på de kommunale indsatser, og vi kan se, at man kunne opnå langt bedre og billigere resultater ved at give mere lokal indflydelse til valget af projekter samt til rækkefølgen og samtænkningen af projekterne. Vi har skrevet det til staten i høringssvarene til både idefasen og forhøringen, men det kan ikke ses i planerne.

Et bærende princip i vandplanen er, at der skal vælges de mest omkostningseffektive virkemidler til at nå målene. Problemet er imidlertid, at omkostningseffektiviteten er beregnet ud fra standardtal og normer. De lokale forhold er ikke inddraget. F.eks. kan det nogle steder være billigere og bedre at lave vådområder end at bygge regnvandsbassiner. Bassiner er dyre og giver ikke ret meget natur; vådområder er langt billigere, og der er gode muligheder for at skabe natur samtidig. Det har vi i kommunerne nogle gode bud på. Vi vil gerne ud fra lokal viden vælge de projekter, der reelt er de bedste og billigste.

Se på helheden
Når der skal laves projekter på vandløbene, er det vigtigt at se et vandløbssystem som en helhed og ud fra en samlet vurdering afgøre, hvilke projekter der skal gennemføres - i hvilken rækkefølge. Frem for alt er der mange fordele ved at gennemføre projekter, der ligger på samme vandløbsstrækning på en gang.

Et eksempel: Et stort problem er de spærringer, der gør det svært eller umuligt for fisk at vandre i vandløbene. Når der fjernes spærringer i et vandløb, giver dette ofte mulighed for, at man kan genslynge vandløbet over en længere strækning. Dermed får man et smukkere og mere naturligt vandløb. Det er langt dyrere og dårligere først at fjerne en spærring og derefter genslynge vandløbet end at gøre dette i ét og samme projekt. Det bliver også dyrere i administration, når der skal skrives godkendelser og sendes projekter i høring flere gange frem for en enkelt gang. Lodsejerne bryder sig heller ikke om at blive forstyrret flere gange med projekter på den samme vandløbsstrækning, det giver forstyrrelser, kørsel med maskiner og meget mere.

De vandplaner, som staten har sendt i høring, giver imidlertid ikke mulighed for at samtænke projekterne. Det er fastlagt, hvilke projekter der skal laves inden 2015, og hvilke der skal vente. Næsten alle projekter om genslyngning udsat til efter 2015, hvilket gør det umuligt at samtænke projekterne.

Se på vandløbsvedligeholdelse
I forbindelse med vandplanerne og gennemførelsen af projekterne, er det naturligt også at se på kommunernes vandløbsvedligeholdelse. Ændring af vandløbsvedligeholdelse er da også et af virkemidlerne i vandplanerne. Hvordan det skal realiseres rent praktisk, mangler vi endnu at se. Man har imidlertid med et nyt lovforslag samtidig foretaget en fastfrysning af, hvilke vandløb der skal vedligeholdes af kommunerne, og hvilke der skal vedligeholdes af lodsejerne selv. Det er spild af penge at tvinge kommunerne til at fortsætte med vedligeholdelsen af vandløb, hvor det ud fra en samlet miljømæssig og samfundsmæssig betragtning burde være lodsejerne selv, der står for vedligeholdelsen.

Alt i alt vil man få meget mere ud af vandmiljøpengene, og man vil få bedre løsninger, hvis man giver bedre mulighed for lokale løsninger og dermed også større råderum til kommunerne.