Dødsfald: Modstandsmanden Eigil Skov Jørgensen (93)
Under 2. Verdenskrig spillede han en central rolle i sabotagegruppen Holger Danske, for hvem han drev et våbenværksted og foretog sabotage mod besættelsesmagten.
Minna Møbjerg Stevnhoved
RedaktionsassistentModstandsmanden Eigil Skov Jørgensen, kendt under dæknavnet ”Foss”, er gået bort i en alder af 93 år. Det fremgår af en dødsannonce i Berlingske onsdag.
Som oprindeligt uddannet elektromekaniker indtog Eigil Jørgensen under krigen rollen som våbenproduktionsleder hos Holger Danske.
I værkstedet blev produceret og repareret illegale efterligninger af blandt andet britiske maskinpistoler.
Han kom helskindet gennem krigen og fik efterfølgende ansættelse hos rederiet Lauritzen. Senere startede han sit eget oliefyrsfirma, og med tiden opnåede han en række tillidshverv i oliebranchen.
Samtidig har Eigil Skov Jørgensen været engageret i en række veteranforeninger for medlemmer af modstandsbevægelsen.