Børns Vilkår: Bryd den negative sociale arv

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Én ulykke kommer sjældent alene. Sådan er det også med børnefattigdom, fordi fattigdommen kan være med til at forstærke eksisterende sociale problemer. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår blev vi kontaktet af et barn, der bliver mobbet af nogle andre elever på skolen med, at hun lugter grimt og har genbrugstøj på. Barnet er udsat for mobning og drilleri pga. fattigdommen i familien.

Et andet omsorgssvigtet barn fortæller om at stjæle mad for at få noget at spise. Et tredje trist eksempel er en pige, som fortæller BørneTelefonen, at fordi hendes mor er på kontanthjælp, har de ikke penge, og pigen er nu begyndt at gå i seng med mænd for penge. Moren tror, hun låner pengene af venner.

Manglen på penge er ikke det eneste svigt, børnene lider under – men fattigdom kan være med til at øge presset på omsorgssvigtede børn.

Regeringen har med flere initiativer lagt op til at beskære ydelserne for i forvejen dårligt stillede grupper – senest er varslet det såkaldt ”moderne” kontanthjælpsloft. Samtidig har regeringen afskaffet fattigdomsgrænsen.

Den forkerte vej at gå
Børns Vilkår mener, at det er den forkerte vej at gå. Vi skal bryde den negative sociale arv; ikke forstærke den. Børn, der oplever bare et enkelt år i fattigdom under opvæksten, får ringere chancer for at gennemføre en uddannelse senere hen. Nu lægger regeringen op til at kappe 20-25 pct. af rådighedsbeløbet for en enlig kontanthjælpsmodtager med børn – afhængigt af, hvor mange børn, der er i familien.

Børns Vilkår mener, at det er den forkerte vej at gå. Vi skal bryde den negative sociale arv; ikke forstærke den.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Vi véd, at børnefattigdom kan føre til social isolation. Det betyder afbud til børnefødselsdage, fordi der ikke er råd til gaven. De fattige børn melder fra til udflugter og går ikke med kammeraterne i byen, for der er ingen lommepenge til at købe selv små ting. Børn har brug for at få særlig støtte, når familien kæmper med belastninger som fx arbejdsløshed. Vi skal heller ikke straffe børnene, selv hvis der er behov for at indføre sanktioner over for forældrene.

I SFI’s rapport ”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel ” fremgår det, at ”UNICEF’s rapport viser, at vi i Danmark, i sammenligning med de øvrige OECD-lande, har en lille gruppe børn, der er fattige, men de børn, der er fattige, er ramt af dybere fattigdom end fattige børn i andre lande.” Regeringen skylder at komme med forslag til, hvordan vi kan hjælpe denne gruppe af børn, der er ramt af det, SFI kalder ”fattigdomskløften”.