De havde nemlig mulighed for at få hjælp af kommunen, idet de danske kommuner får tilbudt hver fjerde ledige bolig i de almene boligforeninger, således at de der kan placere netop borgere med et akut boligbehov.

Dermed havde man er let gennemskueligt system, hvor de sædvanlige ressourcer, der påvirker mulighederne for at få en bolig, var sat ud af spil.

Det gjorde ingen forskel, om man havde uddannelse eller job, og det krævede ingen særlige kognitive ressourcer at forstå eller overskud at sætte sig ind i, hvordan man fik adgang til en almen bolig. Det har dog ændret sig markant.

Politiske tiltag rammer socialt skævt

Igennem de seneste to årtier, intensiveret siden parallelsamfundspakkens vedtagelse i 2018, har en række indgreb gjort det mindre gennemskueligt, hvordan man får adgang til en almen bolig.

Reglerne er blevet mere komplekse, og det er nu muligt at få en forlomme i køen, hvis man er under uddannelse eller i beskæftigelse.

Kort fortalt er de centrale indgreb i denne sammenhæng især:

• Den fysiske omstrukturering af de store, almene og udsatte boligområder, der skaber mere attraktive boliger og boligområder, men som – netop fordi boligerne bliver mere attraktive og oftest også lidt dyrere – gør det sværere for udsatte borgere at få adgang til boligerne (med risiko for medfølgende ”gentrificering”).
• Parallelsamfundspakken, der blandt andet medfører nedrivning, ommærkning fra familie- til ungdoms- og seniorboliger samt frasalg af almene boliger, vil betyde færre almene boliger, ligesom pakken medfører tvungen brug af fleksibel udlejning (se nedenfor) i en række boligområder.

• Aftaler om 100 procent anvisningsret i enkelte kommuner, hvor kommuner dermed styrer den samlede bosætning for alle borgere med formålet om at fordele udsatte borgere mellem områder.
• Fleksibel udlejning, der giver mulighed for at borgere, der lever op til specifikke kriterier for eksempel at være under uddannelse eller i arbejde, kan komme forrest i køen til almene boliger i bestemte områder (og antallet af områder med fleksibel udlejning er samtidig stigende).
• Muligheden for at stille krav om 25 procent almene boliger i nybyggede områder, som er et positivt tiltag for at bidrage med flere almene boliger, især i storbyer med hårdt pres på boligmarkedet, men som kun er benyttet i begrænset omfang, hvorfor effekten er mindre, samtidig med at nybyggede almene boliger er for dyre for de mest udsatte og dermed heller ikke relevante for boligsocial anvisning fra kommunerne, hvis borgerne med akut behov ikke kan betale huslejen.

Dårligere boligsituation kan dermed give ringere adgang til de ressourcer, der kan bidrage til at mindske den sociale ulighed.

Rikke Skovgaard Nielsen, Hans Thor Andersen og Lene Wiell Nordberg
Forskere ved Aalborg Universitet

Boligen er derfra vores verden går

Samlet set betyder disse tiltag, at de mest udsatte borgere i vores samfund får sværere adgang til almene boliger.

Da de almene boliger i forvejen for mange er eneste mulighed for at få en god, betalelig bolig i de større byer, er konsekvensen øget social ulighed.

For det første vil den sværere adgang til at få en bolig i sig selv være en øget stressfaktor, der påvirker ens livskvalitet negativt og ens overskud til eksempelvis at tage en uddannelse eller opretholde beskæftigelse.

For det andet kan de mest udsatte borgere risikere at måtte bosætte sig i nedslidte, private udlejningsejendomme, hvor de måske nok kan få adgang til en betalelig bolig, men til gengæld må bo under ringe forhold, hvilket også bidrager til øget social ulighed.

For det tredje er boligen ikke kun rammen om vores hjemmeliv. Det er også derudfra at vores liv går; det er herfra vi tager ud i verden. Det er derfra vi får adgang til samfundets institutioner og faciliteter.

Dårligere boligsituation kan dermed give ringere adgang til de ressourcer, der kan bidrage til at mindske den sociale ulighed.

På baggrund af overstående vil vi således opfordre til, at man løfter blikket fra fokusset på at skabe blandede boligområder og i langt højere grad også fokuserer på, hvilken betydning de mange indgreb samlet set får for nuværende og fremtidige udsatte borgeres muligheder på boligmarkedet og derigennem for den sociale ulighed.