Udsatte: 225-timersreglen er alt andet end symbolpolitik

Af Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Regeringens kontanthjælpspakke indeholdt ikke bare det efterhånden berømte moderne kontanthjælpsloft, hvis fattigdomsskabende karakter var omdrejningspunktet for sidste klumme, men også et skærpet rådighedskrav: 225-timersreglen.

Det er blevet fremført forskellige steder, at kontanthjælpspakken er ren symbolpolitik, først og fremmest fordi regeringen selv estimerer, at den samlet set kun får 650 personer i beskæftigelse. Det særligt interessante ved 225-timersreglen er, at den skærper kravene til kriterierne for at opfylde rådighedskravet – uden at der på den anden side af ligningen er ændret ved de muligheder, der er for rent faktisk at finde et arbejde.

Hvad betyder reglen konkret?
225-timersreglen betyder konkret, at en kontanthjælpsmodtager efter et år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at vedkommende har arbejdet 225 timer i ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af et år for at kunne fortsætte på en almindelig voksensats.

Hvis personen ikke kan dokumentere dette, så har personen i systemets logik ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kan derfor trækkes 1.000 kr. månedligt (500 kr., hvis man modtager mindre end voksensatsen, fx ungeydelsen), hvis det er en enlig. For ægtepar er det endnu hårdere kost: Her trækkes ægteparret den ene kontanthjælp, hvis de ikke begge kan dokumentere 225-timers ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af det seneste år.

Reglen gælder både for de jobparate og de aktivitetsparate, mennesker på uddannelses- og integrationshjælp samt de gifte og de ugifte. Regeringen forventer, at reglen vil ramme ca. 8.000 personer og betyde ca. 110 mio. kr. mindre årlige udgifter til statskassen. Kun mennesker med begrænset arbejdsevne vil kunne blive undtaget fra reglen – men det afhænger helt og holdent af kommunens vurdering.

Hvor er jobbene?
Det er relevant at teste om jobparate står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør man i dagpengesystemet bl.a. med jobtilbud mv. Det gør man også i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Men er det en test af rådighedsforpligtelsen at forlange 225 timers ustøttet, lønnet beskæftigelse af mennesker, der midlertidigt ikke kan arbejde?

Mange af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tumler med en variation af komplekse problemstillinger, der bestemt ikke er beskæftigelsesfremmende. Det kan både være eksempelvis mennesker med psykisk sygdom, hjemløse og stofmisbrugsproblemer.

Hvor er det, at beskæftigelsesministeren ser alle de job, som skal være der, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal opfylde det nye rådighedskrav?

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Som Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer skrev i sidste uge her på pladsen, viser en ny undersøgelse fra Ringsted kommune, at 90 procent af de ikke-jobparate i kommunen har en funktionsnedsættelse. Det er altså voldsomme andele af de ikke-jobparate, som hver dag må forhold sig til en palet af problemer, som går langt videre end manglende beskæftigelse.

For det andet så er der et problem med efterspørgselssiden, altså jobbene. Hvor er det, at beskæftigelsesministeren ser alle de job, som skal være der, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal opfylde det nye rådighedskrav?

Man har til dato intet politisk initiativ set, der stimulerer udbuddet af arbejdspladser til ustøttet, lønnet beskæftigelse i et omfang, der svarer til 225 timer årligt til stofmisbrugere, hjemløse, misbrugere med en psykisk lidelse m.fl.

Hvis reglen skal give anden mening end ren besparelse og fattigdomsgørelse, så må den indeholde et udbud af job til målgruppen. Kommunerne skal have pligt til at give et jobtilbud, som kan friholde modtageren for at blive ramt af 225-timersreglen.

Det er en selvmodsigelse af rang at stille krav om 225 timers ustøttet beskæftigelse til personer, der ikke er jobparate – det er med formanden for Sind Knud Kristensens ord at bede den enarmede om at tage skeen i den anden hånd. Udgangspunktet bør derfor være, at ingen aktivitetsparate omfattes af kravet.

Finansloven skærer hjælpen væk
Som en ubehagelig krølle på halen, har regeringen tre dage før præsentationen af kontanthjælpspakken i sit finanslovsforslag beskåret den aktive beskæftigelsesindsats med 500 mio. kr. Hvad betyder det konkret? Jo, det betyder, at den mentorstøtte, som havde som mål at støtte lige nøjagtig de mest udsatte borgere på kontanthjælp, ved at løse udfordringer, der står i vejen for, at borgere kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, bortfalder.

Med den ene hånd skærper man kravene til modtagerne og med den anden hånd fjerne man den støtte, som skal hjælpe dem til at opfylde kravene. Det kan kun resultere i endnu flere fattige og marginaliserede mennesker – hvad enten regeringen ønsker at måle det eller ej.