Borgerlig kritik af Løkkes røffel til familielæger
Statsministerens krav om øget kontrol og indflydelse på de alment praktiserende læger møder kritik fra Dansk Folkeparti og Konservative. Opbakningen får han fra S og SF.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerJeg forstår ikke Lars Løkkes timing. Jeg kan ikke se, hvad de praktiserende læger skulle have gjort lige nu, som retfærdiggør, at han melder så hårdt ud.
Mette Abildgaard (K)
Sundhedsordfører
”Du kaster ekstra brænde på bålet”. Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) markante krav om mere offentlig kontrol og styring af de alment praktiserende læger.
”Retorisk synes jeg, at Lars Løkke Rasmussen skælder ud på de alment praktiserende læger. Det er ikke en god ide, når man skal forsøge at komme hinanden i møde,” siger Liselott Blixt (DF). Det gør hun med henvisning til, at regionernes og regeringens samarbejde med de alment praktiserende læger har kørt trægt siden Thorning-regeringen gennemførte et lovindgreb omkring almen praksis i 2013.