Dyhr klar til nye cabotage-stramninger
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørTransportminister Pia Olsen Dyhr (SF) er klar til at tage yderligere skridt for at begrænse cabotage i DanmarkDet er ikke gode toner fra ministeren, og jeg vil anse yderligere stramninger som et frontalangreb på det indre marked.
Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport
"Jeg har ret store ambitioner om, at vi skal stramme cabotage-reglerne yderligere. Det er vi også gået i dialog med Kommissionen om," siger Pia Olsen Dyhr.
Udmeldingen kommer, efter at regeringen allerede har strammet reglerne og samtidig gør klar til at hæve bøderne for ulovlig cabotage-kørsel. Regeringen har i den forbindelse ændret definitionen på en international transport, som giver lov til at køre tre cabotage-kørsler. Konkret betyder den ændring, at tomkørsel ikke længere giver adgang til cabotage.
Stramningen blev bebudet af tidligere transportminister Henrik Dam Kristensen (S), der i foråret præsenterede en cabotage-pakke. Her ville han også undersøge, om man kunne indføre den noget strammere model, som Finland har indført. Men ellers havde pakken fokus på større bøder og mere kontrol over for den ulovlige kørsel.