Nu burde politikerne trykke på den lokale transportpolitiske speeder

Man skal ikke forvente, at regeringens transportpolitiske landdistriktsforslag bliver genstand for store forhandlingsforløb.

Regeringen har sit flertal på plads, og agter at gennemføre forslagene mere eller mindre som fremsat.

Regeringen har også sat et nyt ministerhold og præsenteret sit forslag til finanslov for 2025.

Kommentatorer har brugt ugen på at forklare, hvad regeringens plan er frem mod det kommende folketingsvalg.

Ser man på mediernes overskrifter, er det tydeligvis ikke transportpolitikken, der er omdrejningspunktet for den samtale. Ikke desto mindre kan den kommende tid byde på flere små overraskelser.

Disse overraskelser skal ikke findes i regeringens forslag til finansloven for 2025.

Hvis en politiker skal kunne gå til sin valgkreds med rigtige resultater, så er det ved at være sidste chance.

Rasmus Barndorff
Chef for infrastruktur og transport i Rud Pedersen

Den er som støvsuget for offensive tiltag, der ikke allerede tidligere er annonceret. Det tætteste vi kommer på, er nogle regelforenklinger og opgavebortfald (nydansk for "nedskæringer").

Men for oppositionspartierne er finanslovsforhandlingerne en mulighed for at markere sig på nøje udvalgte områder.

Det har man også set tidligere i transportpolitikken, for eksempel i 2019 da SF fik holdt kunstigt liv i forbrugerundersøgelsen "Passagerpulsen", som den daværende regering (og embedsværket i Transportministeriet) gerne ville lukke.

Kunstigt i live, fordi villigheden til at rede Passagerpulsen senere løb ud. Og hvem husker ikke misæren om Tulle-banen?

Oppositionen skal vælge sine sager med omhu.

Flertalsregeringen har nu flere gange ført finanslovsforhandlinger, med forholdsvis små beløb til at handle med, og 2025-finansloven er ingen undtagelse med en forhandlingsreserve på kun 500 millioner.

Men derudover er finansloven for 2025 også en mulighed for at få en særlig type af ofte mindre udgiftstunge sager igennem.

Det skyldes, at hvis en politiker skal kunne gå til sin valgkreds med rigtige resultater – altså den slags hvor man kan sige til sine vælgere: "Se, her har jeg gjort en forskel for jer" – ja, så er det ved at være sidste chance.

Hvor et partis ledelse ofte har øjnene rettet mod de store sager, tænk en ny struktur for sundhedsvæsenet, en reform af uddannelsessystemet, et EU-formandskab, eller afskaffelsen af jobcentrene, er det anderledes for de "menige" folketingsmedlemmer.

For de folketingsmedlemmer, der ikke lige er i top-20 over landets mest kendte politikere, er det ofte ikke de store sager, som afgør muligheden for genvalg.

Det er derimod den lokale opbakning. At, man er kendt lokalt, og bliver forbundet med at være en gevinst for lokalområdet.

Husk på, at politiske beslutninger tager tid før de kan mærkes.

Afsættes der statspenge til et bestemt formål skal de først igennem embedsværket. Måske er det en region eller kommune som skal stå for den konkrete udmøntning. Ofte er det ikke beslutninger som kan mærkes med det samme.

For de fleste folketingsmedlemmer gælder det altså om at have nogle lokale resultater med hjem til valgkredsen, og gerne snart.

Det er svært at få en stor lokal sejr igennem i Skatteministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Men der er særligt nogle områder, der egner sig godt til de lokale sager.

2025 vil være valgperiodens afgørende fase for mange folketingsmedlemmer, som har brug for at kunne fremvise lokale resultater.

Rasmus Barndorff
Chef for infrastruktur og transport i Rud Pedersen

Et af de områder er kulturpolitikken, hvor man hvert år uddeler en række små puljer, for eksempel i 2023 da man gav 500.000 kroner til teatret Aveny-T og en million kroner til forskønnelse af en gangtunnel i Skjern. Det er penge med en klar adresse hos vælgerne på henholdsvis Frederiksberg og i Skjern.

Transportpolitik giver traditionelt talrige muligheder for lokale sejre.

Følgende er selvfølgelig en anelse forenklet, men grundlæggende består Transportpolitik af to dele: En national del med regulering af, og tilskud, til den private og kollektive trafik, og en geografisk snæver del med anlæg og indkøb af henholdsvis veje, cykelstier, broer, jernbaner, med videre og trafikale ydelser, for eksempel tog og færger.

Den store infrastrukturaftale fra 2021 er for eksempel langt hen ad vejen en lang række af geografisk begrænsede projekter.

Det vil derfor give god mening for både regerings- og oppositionspolitikerne allerede nu at gøre sig klart, hvor skoen trykker transportpolitisk i deres lokalområde.

2025 vil være valgperiodens afgørende fase for mange folketingsmedlemmer, som har brug for at kunne fremvise lokale resultater.