Sikre Veje: Vejene skal yde mere sikkerhed end i dag

Af Michael Stisen
Formand, Sikre Veje

Kampagner og lovstramninger over for høj hastighed og spiritus er ikke længere nok.

Med de nye ambitiøse mål i Færdselssikkerhedskommissionens plan er der behov for at
vende mange flere sten, og en af dem er at satse mere systematisk på vejenes sikkerhed.

Her er der nemlig meget at forbedre, men det kræver, at vejenes bidrag til sikkerheden tages meget mere alvorligt.

Mange af medlemmerne i Sikre Veje har deres daglige gang på statens eller kommunernes
veje.

Derfor har vi konkrete erfaringer med niveauet på vejenes sikkerhedsudstyr og vejenes
tilstand. Og erfaringsmæssigt er der mange steder, hvor niveauet mildest talt ikke er særligt imponerende.

Vejene bør komme trafikanternes adfærd i møde ved at yde en høj sikkerhed - selv under forhold, som er ugunstige for trafik.

Michael Stisen
Formand, Sikre Veje

Mange mangler
Vi ser mange typer mangler.

Alt lige fra de små ting i forhold til ødelagte kantpæle over nedslidte belægninger til større problemer som ødelagte eller manglende autoværn.

Man møder af og til det synspunkt, at det mest er et æstetisk problem, at f.eks. et skilt er afbleget, eller en kantpæl er lidt flosset.

For hvad betyder en enkelt kantpæl eller et enkelt skilt i den store sammenhæng? Hvis man kører efter forholdene, kommer man vel ikke til skade?

Det er desværre en misforståelse. Af to grunde.

For det første er det langt fra altid indlysende for trafikanterne, hvad det er for forhold, man skal køre efter.

Er det f.eks. fair, at afstribning bliver usynlig, når det regner eller bliver mørkt, fordi den ikke har været fornyet i årevis og ikke længere er reflekterende? Eller at rabatten vokser ud over vejen, fordi kommunen har sparet på det grønne område?

Der skal stadig købes ind og hentes børn til tiden.

Også sikkerhed i mørke
Det kan ikke nytte noget at forvente, at trafikken skal være en radikalt anden, fordi det regner eller bliver mørkt, eller fordi kommunen har sparet på vedligeholdelsen.

Vejene bør komme trafikanternes adfærd i møde ved at yde en høj sikkerhed - selv under
forhold, som er ugunstige for trafik.

For det andet er det stadig statistisk sådan, at forhold vedrørende vejenes udrustning og tilstand er medvirkende årsag til cirka 30% af ulykkerne.

Det er en andel, som er alt for stor til at blive ignoreret.

Det kan godt være, at hastighed eller spiritus er den primære årsag til en ulykke. Men kan vi af den årsag tillade os at se bort fra, at ulykken måske kunne være undgået eller begrænset, hvis vejen havde haft en højere sikkerhed? Næppe.

Og i hvert fald fortæller målsætningerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan om kun 120 dræbte og 1.000 personskader, at vi virkelig skal tage enhver mulig forbedring af sikkerheden alvorligt. 

Øg investeringer i sikkerhed
Derfor er det på tide at tage skeen i den anden hånd og få vejene til at yde et højere og mere konsistent bidrag til den samlede færdselssikkerhed, end det er tilfældet i dag.

Det kræver øgede investeringer i vejenes sikkerhed, men vi taler om beløb, som er langt mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med ulykker.

En nylig analyse fra COWI viser, at personskader fra trafikulykkerne i 2011 vil koste det offentlige over 5 mia. kroner.

Vi kan komme rigtig langt med sikring af vejene for bare en brøkdel af disse omkostninger.

Til sammenligning er det anslået af COWI, at en bedre afmærkning af kurver på landevejene, hvor en væsentlig del af ulykkerne sker, kan gøres for 27 mio. kroner.

Det er hverken menneskeligt rimeligt eller samfundsøkonomisk fornuftigt at undlade denne
type indsats.