Debat

Studenterorganisation: Nyt ungdomskort gør det dyrere for unge at have et fritidsjob

Det nye ungdomskort betyder højere transportudgifter for studerende med studiejob og fritidsaktiviteter. Det er et problem, hvis man vil have flere unge med ombord i metro og busser, skriver Esben Bjørn Salmonsen.

Det dyrere ungdomskort er et problem, fordi det netop er de studerende, der har det allerstørste behov i den kollektive trafik. Den knast skal væk for at få flere unge ind i den kollektive transport, skriver Esben Bjørn Salmonsen.
Det dyrere ungdomskort er et problem, fordi det netop er de studerende, der har det allerstørste behov i den kollektive trafik. Den knast skal væk for at få flere unge ind i den kollektive transport, skriver Esben Bjørn Salmonsen.Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Esben Bjørn Salmonsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Hvis Danmark skal i mål med den grønne omstilling, skal flere unge ind i den kollektive transport, men lige nu går udviklingen den modsatte vej.”

Sådan indleder Trafikselskaberne i Danmark et oplæg om deres fælles mærkesag, nemlig at ”alle unge skal have nem adgang til rabat på kollektiv transport.”

Det er en flot og fin vision.

Det såkaldte Ungdomskort, som studerende i dag kan købe med rabat, er både kompliceret at anskaffe, bøvlet at anvende og uigennemskueligt i forhold til hvilke rejser det kan anvendes til.

Og det gælder også kun i begrænset omfang for unge på erhvervsuddannelser.

Så det er overordnet set positivt at trafikselskaberne foreslår et helt nyt ungdomskort.

Men der er en grim knast i forslaget, som trafikselskaberne retfærdigvis heller ikke skjuler.

Dyrere fritid får ikke unge ombord

Det nye ungdomskort gælder ikke til de takstzoner, der ligger udenfor transporten mellem hjem og uddannelse. 

Lav det ungdomskort, der er nemt at anskaffe, nemt at bruge, og som kan anvendes til studiejob og fritidsaktiviteter. Og giv alle unge en rabat på rejser.

Esben Bjørn Salmonsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

Trafikselskaberne skriver selv i forslaget, at det vil føre til betydeligt højere transportudgifter for mange af de nuværende brugere af ungdomskortet.

Nemlig de, der har mange rejser til for eksempel studiejob og fritidsaktiviteter.

Og det er et problem, fordi det netop er de studerende, der har det allerstørste behov i den kollektive trafik.

Den knast skal væk for at få flere unge ind i den kollektive transport.

Trafikselskaberne skal også have ros. Forslaget om at der skal været en ensartet rabat til alle unge på 25 procent – også for dem der fravælger ungdomskort – er positivt.

For der er brug for billigere priser for at få flere af os til at stige ombord.

Også ros til at det nye Ungdomskort skal være langt nemmere at anskaffe og ændre, hvis man for eksempel skifter uddannelsessted eller skal i praktik.

Og så skal det selvfølgelig spille sammen med Rejsekortets app, som selskaberne også foreslår.

Ungdomskort skal være let tilgængeligt

Nu skal der handling bag visionerne.

Lav det ungdomskort, der er nemt at anskaffe, nemt at bruge, og som kan anvendes til studiejob og fritidsaktiviteter.

Og giv alle unge en rabat på rejser med den kollektive trafik, uanset om de har ungdomskort eller ej.

At få flere unge til at vælge den kollektive trafik er, som trafikselskaberne selv fastslår, afgørende for at Danmark når i mål med den grønne omstilling.

En anden vigtig parameter for at de unge vælger kollektiv trafik – og bliver ved med det - er, at de unges behov er i centrum når beslutninger træffes.

Der er brug for billigere priser for at få flere af os til at stige ombord.

Esben Bjørn Salmonsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

At der ikke kun kører en bus, når pensionisterne skal på Moesgaard, men også når de antropologistuderende har forelæsning.

Og at det også er til at bruge offentlig transport, hvis der er en fredagsbar eller et arrangement i ydertimerne. Det kræver at flextrafikken bliver udviklet til reelt at være en mulighed for studerende.

Flere trafikselskaber har i deres arbejde med at lave planer og strategier inddraget unge og studerende via brugerpaneler, og forslaget om et nyt Ungdomskort er inspirereret af ungepanelet.

Vi vil anbefale at trafikselskaberne permanent har ungepaneler for at være opdaterede på de behov, som en af de største kundegrupper i den kollektive trafik har.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Bjørn Salmonsen

Forperson, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol

0:000:00