Danskerne tror ikke på skolereformen
MENINGSMÅLING: Kun hver fjerde dansker tror på, at skolereformen vil medføre dygtigere elever. ”Reformen er ikke kommet godt fra start. Det var ikke klogt at køre den sammen med arbejdstidskonflikten,” konstaterer undervisningsministeren.
Erik Bjørn Møller
JournalistSom regering overtager man jo landet på det niveau, det er på – og dermed også alle de udfordringer og problemer, der har været med folkeskolereformen.
Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister
Spørgsmålene lød:
Reformen af folkeskolen går nu ind i sit andet år. Tror du, at reformen komme til at medføre, at vores skoleelever bliver fagligt dygtigere?
24 pct. svarer ja.
48 pct. svarer nej.
27 pct. svarer ved ikke.
Mener du, at folkeskolelærerne er dygtige nok til at lære børnene det, de skal lære?
57 pct. svarer ja.
27 pct. svarer nej.
16 pct. svarer ved ikke.
Mens folkeskolereformen er gået ind i sit andet år, skrumper danskernes tiltro til, at reformen som tilsigtet kommer til at gøre eleverne fagligt dygtigere.
Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.
Kun 24 pct. af de adspurgte tror på, at reformen vil medføre fagligt dygtigere elever, mens dobbelt så mange – nemlig 48 pct. - svarer nej på spørgsmålet. Tidligere har målinger vist markant større tiltro til effekten af skolereformen. Men samtidig viser den nye Norstat-måling, at et flertal har tiltro til, at folkeskolelærerne er dygtige nok til at lære børnene det, de skal.