DF vil frede produktionsskolerne
FGU: Dansk Folkeparti udfordrer regeringen med en række markante krav til den forberedende grunduddannelse. Ingen produktionsskole må lukke på grund af uddannelsen, mener partiet blandt andet.
Tyson W. Lyall
RedaktørIkke én eneste produktionsskole skal dreje nøglen om som følge af en kommende forberedende grunduddannelse.
Det mener Dansk Folkeparti, som forud for onsdagens forhandlinger om uddannelsen har en række klare krav til regeringen.
”Ministeren har gentagne gange sagt, at man vil nedlægge produktionsskolerne. Det er meget smerteligt for os i Dansk Folkeparti at lytte til,” siger erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe i et længere interview med Altinget: uddannelse, som kan læses her.
Hovedelementerne i regeringens FGU-udspil
- Et enkelt tilbud med tre alternative spor.
- De tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.
- Samlet maksimal varighed af uddannelsen på to år.
- Skoleydelse svarende til produktionsskoleydelse, men med tillæg til forsørgere.
Om den kommunale forankring
- Kommunerne gives finansieringsansvaret for uddannelse og skoleydelse.
- Kommunerne får også kompetence til at målgruppevurdere de unge til uddannelsen.
- Regeringen skriver, at kommunerne skal have ”et entydigt ansvar for at følge og støtte alle unge, frem til de har gennemført en ungdomsuddannelse eller har fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet”.
Kilde: ”Tro på dig selv – det gør vi”. Regeringen, maj 2017.