Regeringens reform kan styrke de merkantile erhvervsuddannelser

Vi tror på, at regeringens oplæg i bund og grund rummer mange af de rigtige elementer. Hvis de udmøntes rigtigt.

Lone Folmer Berthelsen og Simon Tøgern
Erhvervsuddannelseschef i DI og sektorformand i HK/Privat

Af Lone Folmer Berthelsen og Simon Tøgern
Hhv. erhvervsuddannelseschef i DI og sektorformand i HK/Privat 

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne er fra mange sider blevet kritiseret for at svække de merkantile erhvervsuddannelser.

Vi mener, at der er behov for at se reformen i et bredere perspektiv. Reformen kan rent faktisk styrke vigtige dele af de merkantile erhvervsuddannelser, hvis den udmøntes rigtigt.

Nøglen til succes ligger i det merkantile udspil til EUX.

Behov for et stærkt merkantilt alternativ
Når man gør den vej obligatorisk for kontoruddannelserne og en mulighed for handelsuddannelserne, vil det løfte uddannelserne, og gøre eleverne mere attraktive for flere virksomheder.

Og det er nødvendigt. I dag oplever mange virksomheder, at eleverne fra det nuværende to-årige grundforløb på disse områder ikke er tilstrækkeligt motiverede og fagligt klædt på.

Derfor rekrutterer de i vid udstrækning studenter til deres ledige praktikpladser.

Den trafik er dyr for samfundet og gavner ikke eleverne på det merkantile grundforløb. Hovedparten af dem står med halve uddannelser, fordi de hverken kan få en praktikplads eller læse videre.

Et stærkt merkantilt alternativ, der både giver studiekompetence og gør eleverne mere attraktive for virksomhederne, vil ændre det billede.

De merkantile forløb skal løftes bredt
Det kræver dog, at man fokuserer på tre forhold i reformen, der forhåbentlig landes i nær fremtid.

For det første skal den merkantile EUX sikre et markant løft i undervisningens niveau, og det kræver et parallelt løft i rekrutteringsgrundlaget.

Begge dele er en forudsætning for at sikre eleverne et stærkt merkantilt afsæt for praktikplads eller videre uddannelse.

For at give den merkantile EUX et solidt afsæt bør der i udgangspunktet ikke opereres med kvoter ved indgangen, men i stedet med løbende afprøvning af elevernes faglighed.

Det vil understøtte et stærkt fagligt og højt niveau til gavn for undervisningens kvalitet. Nogle elever vil ikke skulle fortsætte i EUX-sporet, men vejledes til andre EUD-forløb.

For det andet skal det to-årige EUX-grundforløb have en klar merkantil og praksisnær toning, der tydeligt adskiller sig fra HF og HHX.

Det handler om at bygge oven på de toninger, der allerede ligger i de nuværende grundforløb. Afsættet for såvel studie- som jobkompetence er fag som erhvervsøkonomi, logistik, salg, indkøb mv.

Og for det tredje er det helt afgørende, at den nye mulighed etableres som en forsøgsordning, der løbende evalueres på dens effekter, og f.eks. efter fem år munder ud i permanente justeringer.

I overgangsperioden skal modellen vurderes på evnen til at få elever fra grundforløbene videre til praktikpladser i virksomheder og videregående uddannelser.

Samtidig er det helt centralt, at den nuværende adgang for studenter bevares i sin nuværende form, indtil EUX-vejen er etableret som attraktiv rekrutteringskanal for virksomheder.

Lukkes denne vej, inden vi har en velfungerende EUX, er der en betydelig risiko for, at virksomhederne søger andre rekrutteringskanaler end erhvervsuddannelserne for deres fremtidige medarbejdere.

Regeringsoplæg skal udmøntes rigtigt
Hvis vi skal løse de problemer, der også er afsættet for regeringens forslag på det merkantile område, er det nødvendigt at tage bestik af det niveau, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Alternativet er en reel afvikling af merkantile erhvervsuddannelser som rekrutteringskanal for virksomheder med behov for kompetente medarbejdere inden for fag som handel, logistik, salg og administration.

Det har ingen gavn af. Derfor tror vi på, at regeringens oplæg i bund og grund rummer mange af de rigtige elementer. Hvis de udmøntes rigtigt.