Sparekniven rammer elever i folkeskolen
NØGLETAL: Mens folkeskolerne arbejder med at implementere den ambitiøse skolereform, viser nye tal, at kommunerne har taget sparekniven i brug over for skolerne. ”Dybt bekymrende,” lyder det fra både lærere og skoleledere.
Erik Bjørn Møller
JournalistMen vi kan da håbe på, at det lykkes for Skat at inddrive de ni milliarder kroner, som de er blevet snydt for - vi kunne godt bruge et par af dem.
Claus Hjortdal
Formand for Skolelederforeningen
De økonomisk trængte kommuner har taget sparekniven i brug over for landets folkeskoler, der ellers stadig kæmper for at tilpasse sig folkeskolereformens krav med blandt andet flere undervisningstimer til eleverne.
Nu viser det sig, at kommunernes udgifter til folkeskolen er faldet med 1,5 procent per elev fra 2015 til 2016 – altså midt i skolernes omstilling til reformen og nye arbejdstidsregler for lærerne.
Omsat til kroner og øre betyder det, at der er over 900 kroner mindre per elev i folkeskolen i år end sidste år.