Debat

Folkekirkens Nødhjælp: Kombiner langsigtet udvikling og nødhjælp

DEBAT: "Vi kan næppe udpege, hvor den næste flygtningestrøm vil komme fra. Hvad vi derimod kan gøre, er at være til stede, hvor der er behov for at udvikle levedygtige samfund," skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Den langsigtede udvikling bør komplementere den akutte nødhjælp. Og derfor bør vi arbejde for, at vores europæiske partnere øger bistanden til vores niveau i stedet for at sænke bistanden til deres. Det skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Den langsigtede udvikling bør komplementere den akutte nødhjælp. Og derfor bør vi arbejde for, at vores europæiske partnere øger bistanden til vores niveau i stedet for at sænke bistanden til deres. Det skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Sommerens billeder af flygtninge på de græske øer og de forrige ugers billeder af stadigt mere desperate flygtninge i Ungarn, Makedonien og Serbien, suppleres nu med billeder af flygtninge i Padborg, Rødby og Københavns Hovedbanegård. Hvor vi for år tilbage diskuterede flygtningepresset på Libanon, Jordan og Tyrkiet er flygtningekrisen rykket til Danmark.

Billederne af døde syriske børn på tyrkiske og libyske strande, historierne om døde flygtninge i østrigske lastbiler, og nu et massivt indryk af flygtninge i Vesteuropa blev i første omgang mødt af en overvældende vilje fra danskerne til at hjælpe. For sådan kender vi danskere og Danmark. Vi deler. Og vi er smerteligt bevidste om, at vi ikke selv er herrer over, hvem vi skal hjælpe.

Samtidig med at danskerne deler, diskuterer politikerne, hvordan vi skal hjælpe. Og heldigvis udviser Kommissionsformand Juncker og Kansler Merkel endelig lidt lederskab. Og også statsministeren skal have ros for at melde klart ud, at Danmark skal bidrage til at løse flygtningekrisen på europæisk plan.

Fakta
Fra 26. august og en måned frem tager Udviklingsdebatten op til debat, hvilke udviklingspolitiske mål og udfordringer den nye regering bør fokusere på.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Jeg håber inderligt, at de flotte ord bliver fulgt af handling. Ikke kun i Europa, men også i forhold til nærområderne, hvor vi taler om helt andre størrelsesordner både i forhold til antal flygtninge og manglende ressourcer.

Ingen kortsigtede løsninger
Den aktuelle situation må dog ikke blive brugt til at tage hjælpen fra de mennesker, der har brug for hjælp, men som ikke har kameraernes bevågenhed lige nu.

Den aktuelle situation må dog ikke blive brugt til at tage hjælpen fra de mennesker, der har brug for hjælp, men som ikke har kameraernes bevågenhed lige nu. 

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Jeg kan være bekymret for, at det sammenfald, der er mellem den aktuelle flygtningekatastrofe og de forestående besparelser om omprioriteringer i udviklingsbistanden, vil føre til kortsigtede og forhastede konklusioner. Jeg frygter, at den aktuelle flygtningekatastrofe vil betyde, at man mener, at man tjener Danmarks interesser bedst ved udelukkende at bruge de penge, der er tilbage efter besparelserne på hjælp i de såkaldte nærområder. For selvom vi skal styrke den aktuelle nødhjælp til flygtninge i Syriens nabolande, så må vi ikke glemme det lange sigte.

For vi skal huske på, at Assads Syrien for få år tilbage var en ø af stabilitet i et oprørt Mellemøsten. Nu er det en af de værste humanitære og sikkerhedspolitiske katastrofer i nyere tid. Ukraine var for få år siden et potentielt EU-medlem. Nu er der borgerkrig, og befolkningen er på flugt.

En kombination af langsigtet udvikling og nødhjælp
Dette illustrerer, at vi næppe kan udpege, hvor den næste flygtningestrøm vil komme fra. Hvor den næste krise vil bryde ud. Hvad vi derimod kan gøre, er at være til stede, hvor der er behov for at udvikle levedygtige samfund. Også selvom det ikke umiddelbart ser ud til at tjene vores interesser her og nu.

Hvis vi er til stede der, hvor vi er i stand til at hjælpe, vil det i værste fald betyde, at vi er til stede, når katastrofen rammer – ligesom bl.a. Folkekirkens Nødhjælp var det i Nepal, da jordskælvet ramte. I bedste fald kan det betyde, at vi gennem en koncentreret indsats får skabt velstående samfund til gavn for den lokale befolkning og måske endda for dansk erhvervsliv.

Den hjælp, Danmark skal yde, skal være en kombination af langsigtet udvikling og nødhjælp. Vi skal rydde landminer, selvom de ikke er i vejen for dansk erhvervsliv. Vi skal arbejde for demokrati, stærke civilsamfund og minoriteters rettigheder, fordi vi ved, at de så let kan blive tabt i kaos som i Syrien.

Til stede, hvor behovet er
Hvis vi skal tjene Danmarks strategiske interesser bedst muligt, skal vi være til stede, hvor der er behov for det. Vi skal arbejde langsigtet for stærke civilsamfund og levedygtige erhverv. For vi er i stand til at skabe rammerne om en bæredygtig udvikling, som sikrer, at flygtninge har noget at vende tilbage til, når konflikterne er overstået. Vi kan være med til at skabe nye markeder for dansk vandteknologi, grønne energiløsninger, landbrugsmaskiner og meget mere.

Også derfor bør den langsigtede udvikling komplementere den akutte nødhjælp. Og derfor bør vi arbejde for, at vores europæiske partnere øger bistanden til vores niveau i stedet for at sænke bistanden til deres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024