Peter Skaarup
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Vil regeringspartiet Moderaterne droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 814

Hvad er ministerens holdning til, at regeringspartiet Moderaterne nu går fuldt ind i kampen for at droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda og afskaffelse af det danske retsforbehold?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen: »Moderaterne vil løse EUs udfordringer med flygtninge: »Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag …«« bragt i Berlingske den 11. april 2024.

Svar fra mandag den 1. januar 1900

Jeg kan forstå, at spørgeren gerne vil foregive, at der er splid mellem regeringspartierne, og det ser jeg egentlig ikke i det, der er blevet udtalt. Det, jeg ser, er, at Moderaterne er enige i, at asyl- og migrationspagten er vigtig i forhold til en reform af det europæiske asylsystem – at det ikke i sig selv er nok, men at vi skal adressere irregulær migration og løse de udfordringer på den måde – og egentlig også, at formålet jo må være at stoppe de menneskesmuglere, som i dag gør, at tusindvis af mennesker dør hvert eneste år, og som tjener en masse penge og gør en masse lande ustabile i Nordafrika.

Så kan der selvfølgelig være nuancer i, hvordan man ser på det i regeringspartierne, men jeg synes egentlig, den vigtige sigtelinje i det her spørgsmål er, at vi har en ambition om at lave et andet asylsystem i Europa, hvor det er dem, der har størst behov for at få beskyttelse, som får beskyttelse først. Og det er på EU-niveau, vi mener man vil kunne gøre det på den måde, der løser flest mulige problemer. Det er det, alle tre partier arbejder på som regering.

0:000:00