Altinget sætter fokus på nordisk velfærdsteknologi

TEMA: Nyt projekt fra Nordens Velfærdscenter skal samle et katalog over best practice ved brug af velfærdsteknologi. Altinget rapporterer i den sammenhæng over det næste halve år fra de førende kommuner i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark.

Nyt projekt fra Nordens Velfærdscenter skal samle de nordiske landes erfaringer fra arbejdet med velfærdsteknologi. Samtidig søsætter Altinget en artikelserie, som sætter fokus på udfordringer og muligheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Nyt projekt fra Nordens Velfærdscenter skal samle de nordiske landes erfaringer fra arbejdet med velfærdsteknologi. Samtidig søsætter Altinget en artikelserie, som sætter fokus på udfordringer og muligheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Klaus Ulrik Mortensen

Der er langt fra København til Reykjavik. Og ikke kun i geografisk forstand, men også i den måde, som politikerne og de kommunale forvaltninger løser opgaverne på.

Alligevel er der en række fællesnævnere, som samler ikke bare Danmark og Island, men alle fem nordiske lande.

Det gælder især på det sociale og sundhedsfaglige område, hvor udsigten til flere ældre og færre hænder i plejesektoren tvinger kommunerne til at tænke nyt, hvis de ældre borgere i fremtiden skal kunne gå en værdig alderdom i måde.

En række af de værktøjer, som de nordiske kommuner i øjeblikket eksperimenterer med at tage i brug, kan samles under paraplybetegnelsen “velfærdsteknologi”.

Målet er at lave en værktøjskasse for det velfærdsteknologiske arbejde, som kan løfte indsatsen i en stor del af de cirka 1.200 nordiske kommuner, som endnu ikke er kommet så langt.

Dennis C. Søndergård
Projektleder, Nordens Velfærdscenter

Men mens nogle kommuner - det gælder især de danske - allerede er kommet et godt stykke vej med at teste og implementere ny teknologi til eksempelvis rengøring af private hjem samt hjælp til personlig pleje, mangler man andre steder endnu at beslutte sig for, om man overhovedet synes, at det er en god idé at lade nye hjælpemidler erstatte traditionelle plejeopgaver.

Best practise fra 10 førende kommuner
Netop det er baggrunden for, at Nordens Velfærdscenter, som er en institution under Nordisk Ministerråd, lancerer et projekt, som skal samle de bedste erfaringer fra 10 nordiske kommuner.

“Målet er at lave en værktøjskasse for det velfærdsteknologiske arbejde, som kan løfte indsatsen i en stor del af de cirka 1.200 nordiske kommuner, som endnu ikke er kommet så langt,” fortæller projektleder i Nordens Velfærdscenter, Dennis C. Søndergård.

Projektet, som får navnet CONNECT (Collecting Nordic Best Practice Within Welfare Technology), bliver en del af Nordisk Ministerråds program Holdbar Nordisk Velfærd.

Endnu mangler Dennis C. Søndergård at få sat navn på den sidste finske kommune, men ellers ser deltagerlisten således ud:

  • Danmark: København og Odense
  • Sverige: Västerås og Göteborg
  • Norge: Lindås og Lister-distriktet i den sydlige del af landet
  • Finland: Oulu
  • Island: Reykjavik og Akureyri

“Tanken er, at kommunerne ved at bidrage med en beskrivelse af deres arbejdsprocesser tilsammen laver en drejebog, der kan fungere som inspiration for de øvrige kommuner,” siger han og fortsætter:

“Der er kæmpe efterspørgsel efter værktøjer, som gør det lettere for projektlederne at få sat gang i arbejdet. Og så er det også et stort spild af ressourcer, at man går i gang med at opfinde hjulet igen og igen.”

Drejebog skal kunne favne hele Norden
En drejebog vil ifølge Dennis C. Søndergård beskrive følgende trin i arbejdsprocessen:

  • Vision: Hvad er vores mål med arbejdet?
  • Behovsafklaring: Hvad har vi brug for for at opfylde målet?
  • Teknologiscreening: Hvilke værktøjer findes der på markedet, og hvordan opfylder de enkelte værktøjer vores behov?
  • Evaluering: Hvordan kan vi være sikre på, at værktøjet virker i lige præcis vores kommune? Her er det nødvendigt med en såkaldt hverdagsevaluering, inden man går i fuld skala. Desuden skal business casen på plads.
  • Implementeringsmodel: Hvad skal vi købe, hvor meget, og hvornår? Hvilken efteruddannelse har vores medarbejdere brug for?

Nogle af spørgsmålene kan synes selvindlysende, men eksempelvis er der alene mellem Danmark og Sverige stor forskel på motiverne for arbejdet. I Danmark holder kommunerne sig ikke tilbage fra at sige, at målet er at effektivisere ældreplejen, mens man i Sverige primært taler om at øge livskvaliteten for den enkelte borger.

“Mit store håb er, at vi kan ende med en model, som er anvendelig på tværs af alle fem nordiske lande. Det vil dels gøre det meget nemmere for kommunerne at udveksle erfaringer, hvad de i dag er meget dårlige til. Dels vil det gøre arbejdsvilkårene markant bedre for de virksomheder, som forsøger at vinde kontrakter på tværs af landegrænserne,” vurderer projektlederen.

Han forventer, at den sidste finske kommuner falder på plads i løbet af kort tid. Herefter går resten af 2014 med planlægning, mens beskrivelsen af de konkrete værktøjer samt drejebogen forventes at ligge klar senest ved udgangen af 2017.

Altinget tager forskud på glæderne
Men Altingets læsere behøver ikke vente tre år med at blive klogere på, hvordan det præcis er, at man i Oulu angriber den velfærdsteknologiske dagsorden.

I løbet af det næste godt halve år vil vi i en række artikler dykke ned i de specifikke udfordringer, som de enkelte lande og kommuner står over for. Men også lade de fagligt ansvarlige dele ud af gode råd og anbefalinger.

Desuden vil vi møde en række af de ildsjæle, som udvikler de teknologiske løsninger, som måske bliver hverdag i manges hjem om 5-10 år.

Til sidst vil vi flyve op i helikopteren og undersøge, i hvilken udstrækning teknologiske hjælpemidler er i færd med at forandre de nordiske samfund. Og give svar på, hvor det placerer os - ikke bare som professionelle brugere, men også som borgere og pårørende.

Nordens Velfærdscenter sponsorerer rejseudgifterne, som er forbundet med Altingets besøg til de 10 nordiske kommuner. Altinget bevarer naturligvis fuld redaktionel frihed under hele samarbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00