"Problemet er, at vi ikke sparer nok"

CAREWARE 2013: Mange frygter at kæde velfærdsteknologi sammen med besparelser. Men i Aarhus Kommune mener velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen, at det største problem er, at kommunerne ikke sparer nok og dermed ikke har råd til nødvendige investeringer i teknologi.
Ivan Kjær Lauridsen (med mikrofonen) mener som chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune, at det er nødvendigt med besparelser for at få råd til investeringer i ny teknologi.
Ivan Kjær Lauridsen (med mikrofonen) mener som chef for velfærdsteknologi i Aarhus Kommune, at det er nødvendigt med besparelser for at få råd til investeringer i ny teknologi.Foto: Ole Hartmann Schmidt/Aarhus Kommune
Klaus Ulrik Mortensen

Hvad rummer fremtiden for kommunernes brug af velfærdsteknologi? Og i hvor høj grad kan vi tillade os at anskue arbejdet ud fra et effektiviseringsperspektiv, hvis vi skal have personalet og borgerne med?

De to spørgsmål har Altinget.dk bedt velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune Ivan Kjær Lauridsen om svar på. Til daglig leder han arbejdet i kommunens Enhed for Velfærdsteknologi, som siden 2008 har haft fokus på at integrere ny teknologi på tværs af forvaltningerne.

Altinget.dk talte med Ivan Kjær Lauridsen i forbindelse med konferencen Careware 2013, som blev afviklet i Aarhus tidligere på måneden. Formålet med konferencen er at gøre aktørerne - herunder især kommunerne - klogere på fremtidens teknologiske muligheder.

"Nogle af overskrifterne handler om interface mellem borgere og teknologi i bred forstand - uanset om man er rask og rørig, har funktionsnedsættelse eller lider af kronisk sygdom. Og så vil der ske en automatisering af en masse ting, som vi slet ikke kan forestille os i dag," siger han og fortsætter:

Vi skal holde op med at puste de sundhedsprofessionelles faglighed op. Og i stedet give langt mere plads til borgerne og deres pårørende.

Ivan Kjær Lauridsen
Chef, Enhed for Velfærdsteknologi, Aarhus Kommune

Automatisk vægt sparer tid og styrker indsats
"Det drejer sig om diagnosticering, dataoverførsler og kommunikation. Bare noget så simpelt som det at have en automatisk vægt til rådighed."

"Et eksempel: En patient på Vikærgården, som skal genoptrænes efter et brækket lårben, kan være 77 år og veje 57 kilo. Hvis hun begynder at tabe 150 gram om dagen, kan det være et tegn på, at man skal sætte ind ernæringsmæssigt, men det kan også være tegn på en begyndende urinvejsinfektion eller lungebetændelse. Og her vil en seng, der automatisk vejer patienten og sender sms til den ansvarlige behandler, gøre os i stand til at sætte ind tidligere."

"Et andet væsentligt element er større inddragelse af borgernes egne data. Først og fremmest handler det om at gøre borgerne mere aktive, så de selv bidrager til behandlingen. Mit indtryk er, at mange gerne vil kunne måle deres eget blodsukker frem for at gå til kontrolmålinger hos lægen."

"Hidtil har de sundhedsprofessionelle været tvunget til at have egne data for at kunne beskrive, at de har gjort tingene korrekt. Men de to hensyn kan godt kombineres. Det er i mine øjne også skillelinjen mellem telemedicin og teleomsorg. Nemlig at man udruster borgerne til at være aktive, og at forebyggelsesindsatsen rykker direkte til borgerne."

Problemet er, at vi effektiviserer for lidt
Hvor meget fylder snakken om effektivisering i arbejdet med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune?

Dokumentation
Blå bog:

Ivan Kjær Lauridsen er chef for Aarhus Kommunes Enhed for Velfærdsteknologi. Enheden blev officielt oprettet i 2010, men har eksisteret som udviklingsenhed siden foråret 2008.

I begyndelsen beskæftigede den to personer, herunder Ivan Kjær Lauridsen, som havde til formål at formulere en strategi for kommunens indsats på området.

I dag er der knyttet 12-18 medarbejdere til enheden. Det skiftende antal dækker over, at opgaverne varierer meget. Hidtil har det primære fokus været på ældreområdet, mens det forventes, at der fremover skal fokuseres bredere på handikapområdet.

Ivan Kjær Lauridsen er uddannet sygeplejerske i 1987. Efter at have taget en lederuddannelse har han varetaget forskellige lederfunktioner i Aarhus Kommune - senest som sekretariatschef i Aarhus Kommune Region Nord.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024