Danske seniorer: Der bør ikke herske tvivl om, at kriseforberedelse på plejehjem er kommunens ansvar

Dåsemad, vand på flaske og batteriradioer.

Danskerne er begyndt at "preppe" som aldrig før, og Beredskabsstyrelsen har også sendt e-post til os alle sammen for at få os til forberede os på naturkatastrofer, hybridangreb eller direkte terror og krig.

Det har naturligvis vakt en del bekymring, både hos almindelige borgere, men især for beboere og pårørende på plejehjem.

For de svageste beboere er helt afhængige af hjælp og kan ikke preppe selv - så hvem hjælper dem i krig og krise?

Et samarbejde mellem kommune og beredskab

Svaret bør være entydigt: Kriseforberedelse på plejehjem er kommunernes ansvar, og de skal i samarbejde med beredskaberne have planer klar.

Det burde være en selvfølge, men når der er usikkerhed både blandt borgere og medarbejdere på plejehjem, så har kommunerne jo svigtet opgaven med at kommunikere klart og tydeligt om deres forpligtelser – og man kan derfor ikke fortænke nogen i, at de bliver usikre på om utydeligheden skyldes, om kommunerne heller ikke selv er klar over opgaven eller er klar over opgavens omfang.

I Danmark har vi heldigvis et godt og stærkt beredskab, der træder til, når uvejr og ulykker rammer. De råder over udstyr og mandskab til at hjælpe os igennem krisen.

Når raske og hjemmeboende borgere bliver bedt om at preppe til tre dage, er det derfor ikke fordi, vi ikke har et beredskab.

Det er fordi, beredskabet i den akutte fase af en krise skal kunne prioritere de allermest sårbare – eksempelvis plejehjem og hospitaler – og vi andre skal derfor aflaste beredskabet ved at klare os selv.

Planen skal ligge klar

Det er væsentlig sværere at hjælpe sårbare, end det er at hjælpe raske.

Det er væsentlig sværere at hjælpe sårbare, end det er at hjælpe raske.

Katrine Lester
Direktør, Danske Seniorer

I mit eget hjem kan jeg eksempelvis tænde for stearinlysene og den batteridrevne radio, spise knækbrød og tage en ekstra trøje på, hvis strømmen og varmeforsyningen bliver afbrudt.

På et plejehjem er en strømafbrydelse ikke bare en mindre irritation, men har betydning for alt lige fra medicinsk udstyr, til elevatorer, der kan transportere beboere, mad, udstyr mellem etagerne og medicin på køl.

For slet ikke at tale om adgangen til vigtige data om beboerne i de elektroniske journaler i løbet af krisen.

Kommunen skal derfor sørge for, at der er en plan for, hvordan plejehjemmet kan fungere under et strømsvigt (og andre kriser) – eksempelvis med en generator til nødstrøm eller lignende – og at plejehjemsledelsen kender den og kan fortælle personale, beboere og pårørende om den.