Dagpengestrid spøger i kulissen

OVERENSKOMST: Regeringens ændringer på dagpengeområdet har skabt utryghed hos de offentligt ansatte. Det mener KTO's forhandlingsudvalg, som vil forsøge at genskabe trygheden via de offentlige overenskomstforhandlinger. KL afviser at indføre længere opsigelsesvarsler.
Formanden for KTO's forhandlingsudvalg, Anders Bondo Christensen, vil bruge overenskomstforhandlingerne til at genskabe trygheden i kølvandet på forringelserne på dagpengeområdet.
Formanden for KTO's forhandlingsudvalg, Anders Bondo Christensen, vil bruge overenskomstforhandlingerne til at genskabe trygheden i kølvandet på forringelserne på dagpengeområdet. Foto: Pressefoto

Det er klart, at hvis man saver det ene ben af, så går det som med andre trebenede skamler, og den vil ikke længere være til at sidde på, men vil stå og vippe. Og det er det, som man har gjort ved at skære i dagpengeperioden. Derfor var det utroligt uklogt af regeringen at gøre det.

Dennis Kristensen
Formand for FOA og repræsentant i KTO's forhandlingsudvalg

I foråret haglede kritikken ned over regeringens forringelserne på dagpengeområdet, som ifølge kritikere ville hive tæppet væk under den danske model. Nu trækker ændringerne spor ind i overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte.

På lønmodtagernes side mener man, at ændringerne har skabt stor utryghed blandt de offentligt ansatte, og derfor står ansættelsestryghed højt på dagsordenen for de Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, der vil forsøge at få en aftale på plads, som kan genskabe trygheden på de offentlige arbejdspladser. 

Formand for KTO's forhandlingsudvalg og Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen mener, at dagpengereformen helt klart har været med til at skabe ubalance.

Dokumentation
De to elementer i dagpengereformen.

1. Dagpengeperioden halveres
I dag er der ret til 4 års dagpenge inden for en periode på 6 år. Fremover vil der være ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år. Set i en international sammenhæng er dagpengeperioden i Danmark lang. Reduktionen af dagpengeperioden til 2 år betyder, at det danske dagpengesystem kommer mere på linje med systemerne i andre lande.

Erfaringen med at forkorte dagpengeperioden i 1990'erne er, at det bidrager til at reducere den strukturelle ledighed. Langt de fleste ledige finder beskæftigelse inden dagpengeperiodens udløb.

Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Personer, som bliver ledige efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler.

Alle, der er ledige i dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode, som de hidtil har forventet, dog højst i 2 år efter forslagets ikrafttræden, som er den 1. juli 2010. Det betyder, at forslaget først får fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være lavere end i dag. Afkortningen ventes umiddelbart at tilvejebringe 1,5 mia. kr. i 2013.

2. Vilkår for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres
Der er i dag forskellige krav til optjening og genoptjening af dagpengeretten. For at harmonisere reglerne er parterne enige om, at kravet til optjening og genoptjening af retten til dagpenge i alle situationer skal være 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for 3 år. Det tilvejebringer 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.

Kilde: Danmark 2020


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024