3F: Flere unge på arbejdsmarkedet øger risikoen for arbejdsulykker

Forskning viser, at unge med kortere uddannelse har større risiko for ulykker. De unges sikkerhed på arbejdsmarkedet bør derfor være en topprioritet for arbejdsgivere, skriver Lene Krabbe Dahl og Jakob Dahl.

Lene Krabbe Dahl og Jakob Dahl

Hhv. forbundssekretær i 3F og formand for 3F Ungdom

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et fritidsjob kan meget.

Det kan være et afbræk fra skolegangen. Det kan være lyspunktet på dagen for de elever, som er ved at være skoletrætte. Det kan give selvværd og motivation, når du som ung får ansvar og en plads på arbejdsmarkedet i det første job.

Men det kan også være uansvarligt, hvis ikke vi passer på.

Vi minder blot om den tragiske statistik fra sidste år: hver syvende arbejdsdag omkom en lønmodtager i en arbejdsulykke. Og det var endnu værre året før.

I disse uger er der meget snak om, at flere unge skal ud i fritidsjob, og langt hen ad vejen er vi enige i, at der er gode toner i at se på, hvordan man kan gøre det lettere for unge at få et job i fritiden.

Spørgsmålet er ikke, om unge er klar til at komme på arbejdsmarkedet, men om arbejdsgiverne er ansvarlige nok til at passe på dem.
Lene Krabbe Dahl og Jakob Dahl
Hhv. 3F og 3F Ungdom

Men der er faldgruber, vi er bange for, bliver taget lidt for let, hvis ikke regeringen og arbejdsmarkedets parter tænker sig om. Der bliver talt om at lempe regler og retningslinjer, og her er det yderst vigtigt, at både regeringen og arbejdsgivere husker på, at ikke alle regler og retningslinjer er skabt for at lave bøvl.

Faktisk er mange af disse regler netop til for at beskytte de unge mod at komme til skade eller på anden måde blive udnyttet af luskede arbejdsgivere.

Vi står desværre i disse år med rigtig mange unge med trivselsudfordringer. Her kan et fritidsjob være med til at give et nyt fællesskab og troen på egne evner. Det vigtige her er netop, at vi skal give de unge muligheden og ikke tvinge dem ud i det. Ingen har nogensinde fået det bedre af tvang.

Arbejdsgivernes ansvar

Og nej, det her er hverken for at være lyseslukker eller curling-mor. Men forskningen i arbejdsmiljø viser, at unge mellem 18 og 29 år har en højere risiko for arbejdsulykker og uønsket seksuel opmærksomhed end alle andre grupper, og det er næppe bedre for de unge, der er mellem 15 til 17 år.

Generelt forholder det sig sådan, at jo kortere uddannelse de unge har, desto større er risikoen for ulykker og skader.

Læs også

Knud Aarup: Emma Holten har gjort mig klogere på det arbejde, ingen regner for noget

Spørgsmålet er ikke, om de unge er klar til at komme på arbejdsmarkedet, men om arbejdsmarkedet og særligt arbejdsgiverne er klar og ansvarlige nok til at passe på de unge.

Med bind for øjnene

Flere unge på arbejdsmarkedet vil øge risikoen for, at de kommer ud for en arbejdsulykke. De unge er mere sårbare og har ikke samme erfaring, de kan trække på, som deres voksne kolleger. Det, der for alt i verden ikke må ske, er en alvorlig arbejdsulykke og i værste fald en dødsulykke med en fritidsjobber.

Vi kan ikke bare sløjfe regler med bind for øjnene. Arbejdsmarkedets parter må sætte sig sammen og gennemgå, hvilke muligheder der er for at gøre det nemmere for unge at få et fritidsjob.

Her er det afgørende, at særlige initiativer, som Jobpatruljen og Fagbevægelsens Skoletjeneste, der er med til at oplyse de unge om deres rettigheder og vilkår, bliver styrket. Tal fra Jobpatruljen viser, at otte ud af ti unge oplever brud på enten lovgivningen eller deres overenskomst på deres fritidsjob.

Der er med andre ord stadig et stykke vej, før vi ”bare” lemper på reglerne for fritidsjob. Og vi forventer, at regeringen indkalder arbejdsmarkedets parter, så vi kan finde en løsning, der ikke udsætter de unge for en større risiko i deres første møde med arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne.

Politik har aldrig været vigtigere