Debat

3F om udenlandsk arbejdskraft: Vi trænger til et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Martin Schou fejlfortolker budskabet fra 3F’s tidligere indlæg. Ærindet er at gøre op med ”brug-og-smid-væk”-kulturen for udenlandsk arbejdskraft – ikke at tale de eksisterende uddannelser ned, skriver Claus von Elling.

Vi har brug for bedre integreret udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen, skriver Claus von Elling.
Vi har brug for bedre integreret udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen, skriver Claus von Elling.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus von Elling
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er helt enig med træsektionen og Martin Schou, når han i Altinget peger på, at det går fint med at uddanne tømre og snedkere. Det er en udvikling vi 3F Byggegruppen i høj grad også hilser velkommen. 

Vi har i flere omgange også været ude og flage med vores begejstring over den udvikling – også, at der eksempelvis opleves en stigning på hele 47 procent, når det handler om kvindelige lærlinge til de fag.

Men hvordan synes Martin, det står til for de mange andre brancher, jeg repræsenterer?

For det er jo ikke kun tømre og snedkere, vi kommer til at mangle 100.000 af i 2030. Og det er heller ikke kun tømrer og snedkere, der er brug for til den grønne omstilling, som nogle spår vil kræve 200.000 faglærte.

Udenlandsk arbejdskraft er afgørende
Dertil vil jeg også tillade mig at påpege, at Martin Schou forfejler budskabet i mit indlæg, som ikke handler om byggeriets uddannelser, men mere om arbejdsgivernes argumenter for lempeligere vilkår, når der skal importeres arbejdskraft.

Der bør gøres en indsats for at de medarbejdere, der kommer frivilligt til Danmark, også integreres i det danske samfund.

Claus von Elling
Gruppeformand, 3F's byggegruppe

Mit budskab er kort og præcist, at der er masser af ledige i EU, at mindre løn ikke tiltrækker flere og dygtigere medarbejdere, men vigtigst af alt, at der bør gøres en indsats for at de medarbejdere, der kommer frivilligt til Danmark, også integreres i det danske samfund og bliver en fast del af arbejdsstyrken og de 200.000, der kommer til at mangle.

Ellers gentager vi situationen fra 60’er og 70’erne med jugoslavere, som aldrig rigtigt blev integreret.

Det forudsætter, at de lærer dansk, og at de rent fagligt bliver uddannet til et niveau, hvor de har reelle muligheder for at søge job i Danmark på lige fod med etniske danske. Og den indsats bør de virksomheder, der importerer arbejdskraften være en del af.

I dag er det en “brug og smid væk-kultur”, der hersker, når det handler om udenlandske medarbejdere, og det giver et indtryk af, at det ikke er de faglige kvalifikationer, det handler om, når virksomhederne, de borgerlige politikere og den borgerlige presse råber op om mangel på arbejdskraft.

Dét var mit budskab i mit indlæg i sidste uge. Ikke at tale vores gode uddannelser ned. Det bliver aldrig mit ærinde!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024