Beskæftigelsesreform rammer private jobfirmaer hårdt
Jørgen Skadhede
JournalistDe private jobfirmaer mister en stor del af deres forretningsgrundlag med regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.Hvis regeringens udspil kommer igennem, som det står nu, så vil det blive hårdt for de private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Det meste af aktiveringen forsvinder og bliver erstattet af virksomhedspraktik og ordinær uddannelse i stedet.
Kurt Nygaard
Jobcenterchef i Horsens
En reform, der gerne skulle få flere i arbejde, men hos branchen af private jobaktører giver den i stedet panderynker og udsigt til fyresedler.
De private jobfirmaer har opgaver for over 90 procent af landets kommuner. Branchen omsætter for over en halv milliard kr. om året og beskæftiger et sted mellem 1.000 og 1.500 medarbejdere.
Kerneforretningen er truet
Men med sin reform forventer regeringen at spare 370 mio. kr. årligt på selve aktiveringen af de forsikrede ledige, som de private jobfirmaer står for en stor del af.