Dam på det jævne i ministermåling
POPULARITET: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) får en middelkarakter af vælgerne i en ny måling af ministrenes popularitet. Driftsikker præstation fra et lidt slidt ministeremne, mener analytiker.
Michael Hjøllund
JournalistHenrik Dam Kristensen blev første gang minister for over tyve år siden, og nogle synes måske, han minder lidt om en slidt teddybjørn efterhånden. Men han er stadig en solid klippe for sit parti.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentator
"Hvordan vurderer du ministrenes indsats på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste, og 10 er det bedste?
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1004 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 20.-25. februar 2015.
En godkendt, men ikke prangende indsats.
Sådan lyder dommen fra vælgerne over beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i en ny måling foretaget af Norstat for Altinget. I målingen giver vælgerne Socialdemokraternes rutinerede minister karakteren 4,5 på en skala fra 0 til 10, når de skal vurderer hans indsats. 26 procent af vælgerne svarede desuden, at de ikke vidste, hvilken karakter beskæftigelsesministeren skulle have.
Karakteren placerer Henrik Dam Kristensen på en delt 11.-13. plads sammen med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
CV: Henrik Dam Kristensen.
Født 31. januar 1957 i Vorbasse.
Gift med Bente Dam Kristensen.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 1990 til 2004 og igen fra 2007 til idag.
Medlem af Europa-Parlamentet 20. jul. 2004 - 15. okt. 2006.
Formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe 2013-2014.
Ministerposter
Beskæftigelsesminister fra 10. oktober 2014.
Transportminister fra 3. oktober 2011 til 9. august 2013.
Socialminister fra 23. februar 2000 til 27. november 2001.
Fødevareminister fra 30. december 1996 til 23. februar 2000.
Landbrugs- og fiskeriminister fra 27. september 1994 til 30. december 1996.
Uddannelse og erhverv
Skoleleder, AOF Grindsted, fra 1988 til 1990.
Dansk Flygtningehjælp, Grindsted, fra 1986 til 1988.
Landpostbud, Vorbasse, fra 1978 til 1986.
Kilde: www.ft.dk