Danskerne er parate til at arbejde mere

MENINGSMÅLING: Et flertal af vælgerne støtter regeringens ide om, at danskerne skal arbejde mere, mod at der bliver bedre muligheder for at få dagpenge eller efteruddannelse. Krisebevidstheden er historisk stor, mener forsker.
Foto: colourbox.com
Jørgen Skadhede

Der er tilsyneladende kommet en udbredt anerkendelse af, at det er nødvendigt at gøre op med de sidste 100 års tænkning, og at vi må arbejde mere for at få den samlede økonomi til at hænge sammen.

Søren Kaj Andersen
Lektor ved FAOS på Københavns Universitet
Fakta
Flertal for at arbejde mere

Der er forslag om, at danskerne skal arbejde mere. Til gengæld skal mulighederne for at få efteruddannelse eller dagpenge forbedres. Er du enig i den idé?

Alle vælgere
Enig: 51,6 pct.
Uenig: 36,6 pct.
Ved ikke: 11,8 pct.

Rød bloks vælgere
Enig: 68,6 pct.
Uenig: 18,5 pct.
Ved ikke: 12,9 pct.

Blå bloks vælgere
Enig: 33,0 pct.
Uenig: 56,3 pct.
Ved ikke: 10,7 pct.

Målingen er foretaget af A&B Analyse på nettet på basis af 1.394 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner.


Kilde: A&B Analyse for Altinget.dk
Krisebevidstheden hos vælgerne ser ud til at være historisk stor. Et flertal af vælgerne støtter således regeringens oplæg til trepartsforhandlinger om, at danskerne skal arbejde mere, mod at der til gengæld bliver bedre muligheder for at få efteruddannelse eller dagpenge.

52 procent støtter den ide, mens godt hver tredje vælger (37 procent) er imod, viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

Også fagbevægelsens top har nikket ja til at se på øget arbejdstid som en mulighed. Dermed er det muligt, at den ugentlige arbejdstid for lønmodtagerne for første gang nogensinde vil blive hævet.

Et opgør med 100 års tænkning
Historisk er det ellers kun gået den anden vej. Fra 60 ugentlige arbejdstimer i år 1900 til de nuværende 37 timer i 1990. Derfor er der tale om en historisk stor krisebevidsthed hos danskerne, når de tilsyneladende er parat til at arbejde mere, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen.

Dokumentation

____________________________________________________________________ 

Arbejdstiden er hidtil kun gået ned

Antallet af aftalte ugentlige arbejdstimer siden 1900 (udvalg)

1900: 60,40
1906: 59,00
1912: 57,10
1919: 48,00
1959: 45,00
1966: 44,00
1968: 42,50
1974: 40,00
1987: 39,00
1988: 38,00
1990: 37,00

*Note: Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har formentlig reelt øget en families samlede arbejdstid, selv om den ugentlige arbejdstid er gået ned i samme periode.

Kilde: Den store danske encyklopædi


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024