FGU: Støtte til ordblinde kræver stærkere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner

Jeg vil fremhæve fem centrale pointer, som vi på baggrund af vores nuværende erfaringer kan se, er vigtige i at skabe et ordblindevenligt læringsmiljø:

For det første skal alle lærere være gode til at understøtte eleverne i at bruge deres hjælpemidler. Det kræver, at lærerne selv har kompetencer i at anvende redskaberne, og det sker gennem kontinuerlig opdatering og afprøvning som en systematisk og integreret del af det pædagogiske fokus i lærerstaben.

For det andet skal vi have meget dygtige ordblindelærere, som kan fungere som ressourcepersoner for de andre lærere. Jeg ser på FGU-skolerne mange gode eksempler på, hvordan ordblindelæreren kan være med til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen med deres lærerkollegaer.

Ordblindelærerne hjælper blandt andet med at få skabt en tydelig struktur i undervisningen og med at integrere arbejdet med den sproglige opmærksomhed i al undervisning.

Vi har brug for et endnu stærkere kædeansvar på tværs af uddannelsessystemet.

Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen

For det tredje har vi i FGU udviklet gode skabeloner, som eleverne kan bruge til at understøtte deres læseforståelse, samt skabeloner til at lette deres skriveproces. De fleste af vores elever har nemlig ikke et implicit kendskab til, hvordan man skal forstå fagtekster eller selv opbygge skriftlige tekster.

Her har vi på FGU-skoler opnået gode erfaringer med at give eleverne klare redskaber til at navigere i sproget og teksternes struktur.

For det fjerde betyder det meget, at vi inddrager eleverne selv. På flere skoler ser jeg inspirerende eksempler på inddragelse af elevråd og anden elevinddragelse i skabelsen af et ordblindevenligt undervisningsmiljø for eksempel buddy-ordninger, hvor elever med ordblindhed hjælper andre elever med at bruge hjælpeprogrammer i FGU med videre. Disse tiltag skal vi styrke yderligere, så elevernes indsigt og erfaringer kan indgå som den helt nødvendige ressource, de er.

Sidst – men ikke mindst – er det klart, at en tydelig ledelsesopbakning og en tydelig pædagogisk retning er helt centralt for at skabe et ordblindevenligt læringsmiljø. Her spiller vi som ledere en helt afgørende rolle i forhold til at sætte en kurs, fastholde fokus og drive den løbende udvikling.

Selvom vi på FGU har gjort mange fremskridt, står vi ikke alene med ansvaret for at løse opgaven.

Vores elever skal godt videre til ungdomsuddannelse eller job, og det er derfor afgørende, at vi har et tæt, gensidigt samarbejde med de modtagne institutioner for at sikre fælles viden om elevernes behov og niveau og en glidende, tryg overgang.

I dag er det ofte op til den enkelte elev selv at gøre opmærksom på sin ordblindhed, når de starter på en ungdomsuddannelse, og mange oplever stadig flovhed og usikkerhed, hvilket kan forhindre at de får anvendt de nødvendige hjælpemidler.

Fra følgeevalueringen til FGU ved vi, at der fortsat er et stort behov for at understøtte FGU-elevernes overgang og fastholdelse på især de gymnasiale uddannelser, hvor særligt det skriftlige niveau kan være en udfordring for eleverne efter overgangen.

Vi har derfor brug for et endnu stærkere samarbejde med ungdomsuddannelserne, hvor ordblindelærere, læsevejledere og lignende fra institutionerne har mulighed for at arbejde sammen om de unge – med den enkelte unge i fokus.

Desuden skal det bidrage til, at de unge som gruppe kan anvende og videreudvikle de læsestrategier og skriveskabeloner, som de har haft succes med på FGU, når de kommer i erhvervsuddannelserne og på gymnasierne.

Modsat har vi på FGU også brug for at vide mere om de tekster og mange fagord, som vores elever kommer til at møde, så vi allerede i FGU kan styrke eleverne i den retning.

Vi har brug for et endnu stærkere kædeansvar på tværs af uddannelsessystemet.

Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen

Som et vigtigt eksempel vil jeg nævne overgangen til SOSU-uddannelserne, hvor fagordener og tekstmængden kan være overvældende og svær, hvis eleverne ikke er klædt godt på. Dette samarbejde mellem institutioner kræver naturligvis mere end den gode vilje, men også ressourcer til det i både FGU og på ungdomsuddannelserne.

Jeg vil gerne invitere til, at vi som uddannelsesaktører og i samarbejde med politikerne forholder os til, hvordan vi sikrer, at de krav, der stilles til eleverne på ungdomsuddannelserne, er relevante i forhold til, hvordan læse- og skriveteknologier kan kompensere eleven gennem sin uddannelse.

At støtte vores elever med ordblindhed handler ikke kun om at hjælpe dem personligt. Det er en nødvendighed, hvis vi skal imødekomme samfundets behov for faglærte i fremtiden.

Prognoser viser, at vi vil mangle op til 99.000 faglærte i 2030, og for eksempel 15.000 SOSU-medarbejdere i 2035.

Med kædeansvar for alle vores elever, skal vi sikre succesfulde overgange også for de unge, der har ordblindhed og andre læse-, skrive- og sprogudfordringer, så de kan udnytte deres potentialer fuldt ud. Det er ikke kun til gavn for den enkelte, men også for hele samfundet.