Debat

Juridisk rådgiver: Jeg sad i retssalen, da Sydafrika stævnede Israel for folkemord

I slutningen af december stævnede Sydafrika Israel for brud på FN’s konvention om folkedrab. Jeg sad med til det, der potentielt kan blive den første bindende internationale menneskeretlighedsdom mod Israel nogensinde, skriver Elna Søndergaard fra ngo'en Dignity. 

Sydafrikas justitsminister og hollandske ambassadør i Den Internationale Domstol i Haag under sagen mod Israel.<br>
Sydafrikas justitsminister og hollandske ambassadør i Den Internationale Domstol i Haag under sagen mod Israel.
Foto: Remko De Waal/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tidligere på måneden var hele verdens øjne rettet mod Haag. Jeg var så heldig at overvære det fra selve retssalen.

”Confirmation; you have been granted a seat 11 and 12 January”, lød den korte e-mail fra Den Internationale Domstol, som pludselig dukkede op i min indbakke få dage før første retsmøde i sagen om Sydafrikas stævning mod Israel om folkedrab mod palæstinenserne i Gaza.

En af de 15 pladser på balkonen øverst oppe i la grande salle de justice i Fredspaladset gik til Dignity.

Først til fakta: I slutningen af december 2023 stævnede Sydafrika Israel for brud på FN’s konvention om folkedrab på grund af grusomhederne i Gaza, som – ifølge Sydafrika – udtrykker en israelsk hensigt om at tilintetgøre palæstinenserne i Gaza.

Selve retssalen minder om en kirke. Højt til loftet, glasmosaikker og med en ro, som man kender fra et kirkerum: Ingen ure, fuld koncentration og opmærksomhed.

Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, Dignity

Alvoren i sagen er indlysende og opsigtsvækkende, og der er efter min mening tale om den mest alvorlige anklage mod Israel nogensinde.

I Dignity interesserer vi os særligt for sagen, fordi tortur kan indgå som bevismateriale, og fordi en af vores partnere i Palæstina blandt andet indsamler beviser for mulige krigsforbrydelser i Gaza.

Men før vi vender tilbage til selve retssagen, vil jeg tage dig med tilbage.

Forsømt folkeret

Jeg boede nemlig tre år i Gaza fra 2000 til 2003, hvor jeg arbejdede i den juridiske afdeling hos FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA). Dengang lærte jeg, at i Israel-Palæstina-konflikten findes der ingen permanente røde linjer, eller sagt på en anden måde: Grænsen for, hvor meget folkeretten kan overtrædes, rykker sig oftest i den forkerte retning.

Et af de bedste eksempler på denne tendens er Den Internationale Domstols afgørelse i 2004 i sagen om Israels opførelse af muren på Vestbredden. Sagen mundende ud i en klar udtalelse fra FN’s øverste domstol, som ikke i sig selv er retligt bindende. Udtalelsen havde ingen konsekvenser, og den ændrede ikke på forholdene på den israelsk besatte Vestbred. Muren forblev, og de berørte palæstinensere fik ikke deres ejendomme tilbage.

Derfor var jeg og mange andre også spændte på at høre både stævningen og forsvaret i Haag.

Læs også

Ro, som i et kirkerum 

Retsforhandlingerne fandt sted i det imponerede Fredspalads, der er bygget i nyrenæssancestil og indviet i 1913. Et vidne om folkerettens betydning for verdensordenen og de høje idealer om peace through law, som den østrigske retsfilosof Hans Kelsen formulerede det i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Selve retssalen minder om en kirke. Højt til loftet, glasmosaikker og med en ro, som man kender fra et kirkerum: Ingen ure, fuld koncentration og opmærksomhed.

Der er efter min mening tale om den mest alvorlige anklage mod Israel nogensinde

Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, Dignity

I salen sad også en række palæstinensere, herunder chefen for vores palæstinensiske samarbejdspartner.

Scenen var sat, da de 17 dommere trådte ind i retssalen og gik op på podiet, hvorefter den amerikanske retsformand gav ordet til den sydafrikanske delegation.

Tonen blev slået an af den sydafrikanske ambassadør, som fortalte om en ”ongoing Nakba”, fremlagde det store antal dræbte, som i dag er over 25.000 dræbte palæstinensere, hvoraf cirka 70 procent er kvinder og børn, og et Gaza, som ligger i ruiner.

Alt er smadret, inklusiv Rimal, mit gamle kvarter i Gaza By, og 95 procent af de 2,2 millioner palæstinensere er i risiko for at sulte. De er lige nu i større risiko for at dø af hungersnød end af israelske bombardementerne, hørte vi i retssalen. 

Det er fortsat svært at forstå grusomhedernes omfang.

Efterfølgende opremsede advokaterne på det sydafrikanske hold, herunder 87-årige John Dugard, de juridiske argumenter for folkedrab. Opgaven var ikke at løfte selve bevisbyrden for folkedrab, men at overbevise dommerne om, at anklagerne er rimelige, og at Israel skal gøre mere for at forhindre folkedrab her og nu.

Grænsen for, hvor meget folkeretten kan overtrædes, rykker sig oftest i den forkerte retning.

Elna Søndergaard
Senior juridisk rådgiver, Dignity

Dagen efter hørte vi Israels forsvar. Der blev henvist til Hamas mange gange, og til at Hamas’ angreb 7. oktober 2023 er det eneste folkedrab i denne sag.

Jeg forstår det nationale trauma, som har ramt mange israelere siden 7. oktober, og det fælles ønske om, at et så brutalt angreb på Israel aldrig må finde sted igen.

Spørgsmålet er så: Hvad vil der ske nu?

ICJ offentliggjorde fredag 26. januar sin kendelse om, hvorvidt de antog sagen om folkedrab og om midlertidige foranstaltninger.

Jeg kommer til at gå kendelsen igennem i sømmene og skriver en analyse af, hvad der vil ske nu, som vil blive bragt i Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elna Søndergaard

Seniorjurist, Dignity

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024