Direktør: Industriel revolution må ikke trykke bunden ud på arbejdsmarkedet

Af Susanne Westhausen
Direktør for Kooperationen

Der er ikke noget nyt i, at en industriel revolution rykker ved det arbejdsmarked, vi kender. Og der behøver heller ikke at være meget nyt ved det svar, vi finder frem.

For uanset om der er tale om industriens store omvæltning i 1800-tallet eller det digitale indtog på arbejdsmarkedet i dag, så vil mere demokrati på arbejdspladserne være den bedste medicin, hvis vi vil sikre, at omvæltningerne kommer hele samfundet til gavn.

Den fjerde industrielle revolution
Vores samfund udvikler sig. Nogle gange sker det i ryk, som medfører store omvæltninger.

De sidste 200 år har vi kaldt de store ryk for industrielle revolutioner.

Vi står midt i den fjerde af slagsen, og den er ved at ændre vores samfund grundlæggende. Vi taler om disruption – altså om opbrud. Og det opbrud kan særligt mærkes på vores arbejdsmarked.

Når de internationale app-tjenester nægter at ansætte deres nationale underleverandører som medarbejder, så sparer de penge på udgifter til løn, pension, løn under sygdom, feriepenge og medarbejderforsikringer.

Susanne Westhausen
Direktør for Kooperationen

Den fjerde industrielle revolution er kendetegnet ved den totale integration mellem den industrielle produktion og det digitale. Du kender det fra alle de nye app-tjenester eller fra robotterne i produktionshallerne.

Og det ændrer måden, vi arbejder på.

Pludselig er det lokale cykelbud blevet ”selvstændigt”, fordi budfirmaet ikke længere ligger nede om hjørnet, men er en verdensomspændende app.

Cykelbuddet er ikke ansat, men en selvstændig enkeltmandsvirksomhed, som skriver kontrakt med budfirmaet om at levere en service.

Vi kender det fra apps som fastfoodudbringnings-appen Wolt og fra taxi-appen Uber. Og det er samme forretningsmodel, Airbnb og en lang række af de nye platforms- eller app-tjenester benytter sig af.

Prekære ansættelser
Når de internationale app-tjenester nægter at ansætte deres nationale underleverandører som medarbejder, så sparer de penge på udgifter til løn, pension, løn under sygdom, feriepenge og medarbejderforsikringer.

Det er arbejdstagerrettigheder, som arbejdsmarkedets parter har brugt over hundrede år på at blive enige om.

Med et tryk på en knap bliver de rettigheder slettet for cykelbuddet, der som selvstændig selv påtager sig ansvaret og udgifterne.

Men det er ikke kun de nye app-platforme, som skaber usikre ansættelsesforhold.

Vi ser det også inden for akademiske og kreative brancher, hvor brugen af korttidskontrakter er steget på rekordtid. Det er det, man kalder prekære ansættelser – og deraf den maleriske beskrivelse ”prækariatet”.

Det skaber en ny usikker underklasse, hvor jagten på en fast ansættelse bliver næsten uoverkommeligt svær – med deraf følgende dårligere pensionsopsparing, svagere forhandlingsevne til lønforhandlinger og dårligere mulighed for at planlægge sit arbejdsliv.