Djøf: Har vi glemt, at A-kasserne kan andet end udbetale penge?

Af Henrik Funder
Formand for Djøf Privat

Vi har hørt det mange gange i den seneste periode – så sent som for et par dage siden i Statsministerens nytårstale: Det går godt i Danmark, og vi mangler arbejdskraft inden for nogle områder og regioner.

Det er indlysende, at vi som samfund bør gøre, hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne med den udfordring. Sammen skal vi finde de medarbejdere, der mangler.

Alle gode kræfter i både A-kasser og de kommunale jobcentre skal stå klar til at hjælpe med at finde det rigtige match. For det triste alternativ er, at virksomhederne må sige nej til nye ordrer og risikerer at miste omsætning, produktion og kunder.

Det er hverken godt for os i arbejde, de ledige eller samfundet.

Med andre ord spiller en aktiv arbejdsmarkedspolitik en central rolle i at styrke det økonomiske opsving. Derfor er det også særdeles positivt, at regeringen fornylig præsenterede sit forslag til en tiltrængt forenkling af den omfattende og snørklede beskæftigelseslovgivning.

Det er ærgerligt, at regeringen i sit ellers gode arbejde ikke har tænkt A-kasserne mere aktivt ind i en gennemgribende revision af beskæftigelsesområdet. 

Henrik Funder
Formand for Djøf Privat

Mantraet i udspillet er ”Mere frihed – mindre bureaukrati”, og det kan man kun have sympati for.

Ny arbejdsmarkedspolitik skal inddrage A-kasserne
Men der er desværre en stor fejl, som skæmmer billedet: For gennem de mere end 40 siders materiale fra regeringen står en central aktør stort set ikke nævnt – nemlig A-kasserne.

Det er ærgerligt, at regeringen i sit ellers gode arbejde ikke har tænkt A-kasserne mere aktivt ind i en gennemgribende revision af beskæftigelsesområdet. Specielt når de fleste A-kasser igennem årene har udviklet sig til dygtige matchmakers og vidensbanker inden for beskæftigelsesområdet.

De har meget mere at byde på end blot at udbetale dagpenge.

Efter min mening er der en stor gevinst ved, at A-kasserne i endnu højere grad aflaster jobcentrene ved at varetage den indledende kontakt med ledige akademikere. Eksempelvis i de første tre-seks måneder af en ledighedsperiode.

For det første vil en øget involvering af A-kasserne på akademikerområdet frigive ressourcer til jobcentrene, der kan løfte indsatsen for personer med andre og større behov end akademikerne, der typisk selv kommer i arbejde hurtigt.

Og for det andet ved vi, at de faglige A-kasser kender deres medlemmer særdeles godt, hvilket er afgørende for at kunne matche virksomhedernes behov og de lediges kompetencer - og derved skabe vækst.

For selvom det er en god ide at ensarte ledighedsforløb, som regeringen blandt andet lægger op til, må man samtidig huske, at ledige er mennesker med forskellige baggrunde, kompetencer, ønsker og uddannelser.

De har forskellige behov i deres jobsøgning. Derfor giver det ingen mening, at eksempelvis ny-ledige akademikere og dimittender behandles på det samme samlebånd i ledighedskøen. 

A-kasser kan særligt hjælpe i de små kommuner
Med en tættere involvering af A-kasserne vil man samtidig kunne sikre et bredere overblik over jobmarkedet. For jobcentrenes kommunale forankring efterlader ofte det indtryk af, at de snævert orienterer sig mod det lokale arbejdsmarked - altså virksomheder inden for kommunegrænserne.

Vi ved, at særligt i de små kommuner kan det være problematisk at hjælpe de ledige akademikere, fordi koncentrationen af disse er små, og jobåbninger kan være svære at få øje på lokalt. 

Her har A-kasserne den fordel, at de er landsdækkende og tænker på tværs af kommunale og regionale skel, hvilket er afgørende for, at kompetencerne kommer de rigtige steder hen og skaber resultater og værdi i virksomhederne.

Så kære regering – husk nu A-kasserne!

Brug dem og det store potentiale der ligger her, når I tager fat på at forbedre beskæftigelsespolitikken.