Eberhard beholder direktørposten i EKF
Siden 2007 har Anette Eberhard været direktør for Eksport Kredit Fonden, og nu kan hun blive siddende de næste fem år. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har nemlig godkendt EKF-bestyrelsens indstilling af hende.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentAnette Eberhard fortsætter som direktør for Eksport Kredit Fonden efter en godkendelse fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Det skriver EKF i en pressemeddelelse.
54-årige Anette Eberhard har været den øverste ansvarlige i Eksport Kredit Fonden fra direktørposten siden 2007. Det er en post, der besættes for fem år ad gangen med mulighed for efterfølgende forlængelse i op til tre år.