Enhedslisten: Socialdemokratiet har begået aftalebrud og svigter børn, der lever i fattigdom
Når 50.000 børn i dag lever i fattigdom, er det et svigt, at Socialdemokratiet med åbne øjne vælger en aftale, der går i den helt forkerte retning, skriver Victoria Velasquez (EL) og Christine Sarka.
Christine Sarka
Rådgiver, Enhedslisten, socialrådgiverkonsulentVictoria Velásquez
MF (EL)Selv om der efter folketingsvalget fortsat var politisk flertal for den kontanthjælpsaftale, der blev indgået i juni 2022, besluttede Socialdemokratiet sig i oktober for at begå aftalebrud og tage cirka 300 millioner kroner fra landets udsatte, fattige og børn.
Den nye kontanthjælpsreform er desværre langt fra noget, som Enhedslisten kan bakke op om.
Aftalen fra juni 2022, som Enhedslisten indgik sammen med Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne, permanentgjorde børnetilskuddet og løftede over 9.000 børn ud af fattigdom. Mens den seneste aftale øger fattigdom blandt både børn og voksne.
Når 50.000 børn lever i fattigdom i dag, er det et svigt, at Socialdemokratiet med åbne øjne vælger en aftale, der går i den helt forkerte retning.
Stigende ulighed
Den nye aftale lægger sig i slipstrømmen af reformer, der bygger på princippet om at øge arbejdsudbuddet og mindske antallet af mennesker på offentlig forsørgelse ved hjælp af økonomiske incitamenter.
Der er ikke undersøgelser eller økonomiske beregninger, der dokumenterer, at et lavt ydelsesniveau øger beskæftigelseseffekten for udsatte ledige
Victoria Velásquez (EL) og Christine Sarka
Hhv. beskæftigelsesordfører og rådgiver for Enhedslisten
Opskriften er at holde ydelserne lave og med påstanden om, at det skyldes manglende tilskyndelse, at ledige og syge ikke er i arbejde.
Aftalen er indgået i en tid, hvor andelen af personer i beskæftigelse er rekordhøj, og andelen af kontanthjælpsmodtagere er lavere end nogensinde. Det er sket efter en årrække, hvor ydelserne har været hævet.
Beskæftigelsesgraden skyldes dermed ikke ekstraordinært lave ydelser, men at der rent faktisk er arbejde at få, og at virksomhederne derfor er mere villige til at ansætte langtidsledige og socialt udsatte personer.
Birthe Larsen sætter i et interview med Altinget 30. oktober hovedet på sømmet, når hun taler ind i den stigende ulighed og problematiserer den indgåede aftale om kontanthjælp:
”Det er ikke, fordi jeg forklejner, at incitament også har betydning. Men vi kan bare ikke se bort fra, at de reformer, der hidtil er blevet gennemført, ikke har kunnet rykke så mange ud i arbejde, at man helt har kunnet undgå, at der er nogen, der er endt i fattigdom. Så er det selvfølgelig en politisk beslutning, hvor meget fattigdom, man vil leve med. Men at tro på, at færre penge i sig selv – at det vil rykke så mange ind i beskæftigelse, så man helt kan undgå at uligheden stiger. Det er naivt,” siger hun.
Fattigdom skader voksne og børn
Der er ikke undersøgelser eller økonomiske beregninger, der dokumenterer, at et lavt ydelsesniveau øger beskæftigelseseffekten for udsatte ledige, hvilket er størstedelen af dem, der modtager kontanthjælp, inklusiv uddannelseshjælp og SHO-ydelse.
Beslutningen om, hvor mange mennesker, der skal leve i fattigdom i Danmark, er en politisk beslutning.
Victoria Velásquez (EL) og Christine Sarka
Hhv. beskæftigelsesordfører og rådgiver for Enhedslisten
Alligevel fastholder skiftende regeringer og forligskredse det modsatte.
Der er heller ikke undersøgelser, der viser, at et højere forsørgelsesgrundlag mindsker lediges incitament til at komme i arbejde, hvilket Vives undersøgelse af det midlertidige børnetilskud fra 2022 viser:
”Der er i respondenternes selvvurderede besvarelser ikke tegn på, at (børne)tilskuddet gennemsnitligt set har haft en negativ indvirkning på jobsøgningsadfærden for gruppen af tilskudsmodtagere som helhed”.
Til gengæld er der flere undersøgelser, der viser, hvor skadeligt det er at leve i fattigdom – både for voksne og deres børn.
Birthe Larsen nævner Rockwool Fondens undersøgelse fra 2019 af den særligt lave ydelse ’starthjælp’, som man gav til flygtninge og indvandrere. Undersøgelsen viser, at der på længere sigt ingen forskel er på beskæftigelseseffekten før og efter indførelse af starthjælpen i 2002.
Vi kan dertil nævne det udskældte kontanthjælpsloft fra 2016, der målrettet går efter at reducere indkomsten hos kontanthjælpsmodtagere med børn – særligt de enlige forsørgere. Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at beskæftigelseseffekten kun var cirka 200 personer, mens 10.000 børn blev skubbet under fattigdomsgrænsen.
Den nyligt indgåede kontanthjælpsaftale er blot mere af det samme.
Fattigdom er en politisk beslutning
Ifølge ministeriet er beskæftigelseseffekten af den indgåede aftale om skærpede optjeningsregler på cirka 750 fuldtidspersoner.
Partierne bag reformen træffer beslutninger med åbne øjne om, hvad fattigdomsydelser har af negative konsekvenser for mennesker.
Victoria Velásquez (EL) og Christine Sarka
Hhv. beskæftigelsesordfører og rådgiver for Enhedslisten
Mens får det den konsekvens, at mere end 10.000 voksne får en markant lavere ydelse.
Samtidig sættes der nu spørgsmålstegn ved, om reformen overhovedet kan forventes at hjælpe nogen børn ud af fattigdom, når den træder i kraft.
Det er altså rigtigt, når Birthe Larsen siger, at beslutningen om, hvor mange mennesker, der skal leve i fattigdom i Danmark, er en politisk beslutning.
Det er en beslutning, som partierne bag reformen træffer med åbne øjne og en klar viden om, hvad fattigdomsydelser har af negative konsekvenser for mennesker, og hvor lidt de øger beskæftigelsen. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt land som Danmark.