Equalis og fagforeninger: Anciennitetskrav er en barriere for et moderne barselssystem

Mindre jobmobilitet og færre børn

Anciennitetskrav er ikke kun urimelige. De er også en bremse på jobmobiliteten.

Af frygt for at miste retten til løn betyder kravet, at kvinder og mænd i den fødedygtige alder begrænses i at skifte job.

Det møder DM, Djøf og IDA i rådgivningen af vores medlemmer, som ofte siger nej til et nyt job, fordi de frygter at få ringere barselsvilkår.

Kravet rammer i særlig grad kvinder.

Som regel går mor på lang barsel først. Og far, der tager den sidste del af barselsorloven, bliver Sorteper.

Gine Maltha Kampmann, Sune Bach, Sara Vergo, Malene Matthison-Hansen
Adm. direktør i Tænketanken Equalis, fungerende forperson for DM, formand for Djøf, formand for Ansattes Råd i IDA

Det er i begyndelsen af karrieren, man laver de største lønhop – ofte i forbindelse med jobskifte. Laver man ikke jobskiftene, af frygt for at miste retten til løn under barsel, koster det på livsindkomst og pension.

Anciennitetskrav betyder også, at nogle helt udskyder at få børn. Vi står i en fertilitetskrise og har brug for, at der kommer børn til verden.

Derfor bør vi fjerne anciennitetskrav og skabe lige muligheder for alle forældre.

Anciennitetskrav har stor betydning for valg af arbejdsplads.

Det ses både i vores repræsentative undersøgelse fra sidste år og i medlemsundersøgelserne hos DM, IDA og Djøf. Og det er et budskab, som arbejdsgiverne bør notere sig.

Unge talenter er en knap ressource, og her er et vilkår, som virksomhederne kan markedsføre sig på i konkurrencen om kompetencer.

Udspringer af forældede refusionsregler

En af årsagerne til, at der stilles krav om anciennitet i overenskomster, individuelle aftaler og husaftaler er, at virksomhederne typisk indbetaler til en privat barselsfond, for at få refusion for deres udgifter når en medarbejder er på barsel.

Og det er her, at kravet om anciennitet opstår. En medarbejder skal have været ansat i en given periode, før virksomheden modtager refusion, og uden refusion vil medarbejderen som oftest ikke få løn.

Efter vores mening udspringer kravet af en gammeldags betragtning om, at løn under barsel er et personalegode og ikke en rettighed. Og at børn er noget, man altid kan planlægge.

Sådan er virkeligheden ikke. Så uanset hvor vi støder på kravene, bør de fjernes.

Refusionsreglerne kan i sig selv også være en barriere for en ligelig deling af barslen.

Syv uger er øremærket til hver forælder, altså fire uger mindre end de elleve øremærkede uger. Så snart den ene forælder går på barsel, spises der af de samlede 22 refusionsuger, der er til deling – uanset om det er mor eller far, der bruger dem.

Det betyder, at hverken mor eller far er sikret sin eventuelle lønret i hele den øremærkede orlovsperiode.

Som regel går mor på lang barsel først. Og far, der tager den sidste del af barselsorloven, bliver Sorteper.

Det er en barriere for, at mange fædre kan gøre brug af den øremærkede del af barslen. For løn spiller en altafgørende rolle for, at især fædre tager barsel eller ej.

Det er ikke bare noget, vi siger. Det viser forskningen.

Derfor bør antallet af øremærkede refusionsuger følge antallet af øremærkede orlovsuger, så der i alt er elleve ugers øremærkede uger med refusion til hver forælder, ligesom den samlede refusionsperiode bør udvides.

Kan vi afskaffe anciennitetskrav, og udvide ugerne med refusion, er vi kommet langt i skabelsen af et tidssvarende barselssystem til gavn for kommende familier og børn.