Debat

Er syge en akutpakke værd?

DEBAT: Er de mennesker, der risikerer at miste deres sygedagpenge, ikke også en akutpakke værd? spørger Gigtforeningens direktør, Lene Witte.
Hvor er ansvaret over for de absolut svageste, hvor er den særlige indsats, hvor er alle de såkaldt centrale aktører, som burde bidrage til en løsning, spørger Lene Witte.
Hvor er ansvaret over for de absolut svageste, hvor er den særlige indsats, hvor er alle de såkaldt centrale aktører, som burde bidrage til en løsning, spørger Lene Witte.Foto: Gigtforeningen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Faktum er, at kronisk syge ofte bliver straffet tre gange: Først bliver de alvorligt syge, så kan man ikke finde ud af, hvad de fejler, og til sidst mister de indtægten. Er de ikke en akutpakke værd?

Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen

Af Lene Witte 
Direktør i Gigtforeningen

"Der skal findes en løsning på denne udfordring."

Sådan lyder det i den aftale om "en særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge". 

Altså den aftale, som beskæftigelsesministeren lancerede i sidste uge sammen med en række centrale aktører på arbejdsmarkedet. Pris: 332 millioner kroner.

Jeg vil gerne pege på en anden udfordring, der også bør findes en løsning på: De mennesker, der risikerer at miste deres sygedagpenge. 

De har ikke alene ledighed som et problem, men også alvorlig sygdom.

Sidste år var der 8.000 mennesker, der var syge så længe, at de opbrugte deres ret til sygedagpenge. Fællesnævneren er, at sygdommen er så kompleks, at man ikke kan stille den rette diagnose og dernæst finde den rette behandling og afklaring af den videre situation. Næste skridt: Kontanthjælp. Eller for en særlig udsat gruppe: Absolut ingenting.

Hele fire gange om dagen sker det nemlig, at et sygt menneske får at vide, at når sygedagpengene slipper op, så kan han ikke engang få kontanthjælp. Sådan er det bare! Det skyldes reglerne om ægtefælleforsørgelse og fast ejendom.

Sygdommen bliver dermed den direkte årsag til en økonomisk deroute, som kan forværre helbredstilstanden yderligere og i sidste ende udstøde mennesker fra arbejdsmarkedet. Trist og uværdigt i et velfærdssamfund, der skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.

Regeringen anerkender problemet og har sågar taget stilling til det i regeringsgrundlaget. Men intet er sket eller ser ud til at ske. 

Hvor er ansvaret over for de absolut svageste? Hvor er den særlige indsats? Hvor er alle de såkaldt centrale aktører, som burde bidrage til en løsning?

Faktum er, at kronisk syge ofte bliver straffet tre gange: Først bliver de alvorligt syge, så kan man ikke finde ud af, hvad de fejler, og til sidst mister de indtægten. Er de ikke en akutpakke værd?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Witte

Fhv. direktør, Gigtforeningen, fhv. afdelingschef, Kulturministeriet, fhv. generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
cand.jur. (Københavns Uni. 1974)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024