Færre og færre får kontanthjælp. Her er fire forklaringer på hvorfor
DYK: Der er bred enighed om, at den gode danske økonomi er den primære årsag til, at der hver måned bliver færre og færre kontanthjælpsmodtagere. To professorer afviser dog Troels Lunds forklaring om, at kontanthjælpsloftet har en effekt.
Simon Lessel
RedaktørDer er ingen tvivl om, at vi også er hjulpet godt på vej af konjunkturerne.
Søren Lorenzen
Stabs- og arbejdsmarkedsdirektør, Aabenraa Kommune
Cirka én gang om måneden lander der en mail i indbakken fra Beskæftigelsesministeriet med budskabet om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere endnu en gang er faldet. Men hvad er egentlig årsagerne til, at færre og færre er på kontanthjælp? Altinget: arbejdsmarked har undersøgt sagen og giver dig her fire forklaringer på hvorfor.
Forklaring 1: Det økonomiske opsving
Vi starter med den forklaring, som både forskere, økonomer og beskæftigelsesministeren er enige om. Nemlig at det økonomiske opsving, som Danmark pt. befinder sig i, har størst betydning for, at antallet af personer, der får kontanthjælp, falder.
”Hvis man skal udpege en hovedforklaring, så er det, at det går godt på arbejdsmarkedet, og at der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Og det gælder også dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet,” lyder det eksempelvis fra professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.