Fagforeninger: Der er brug for selvransagelse hos arbejdsgivere, der er blinde for eget ansvar

”Udspillet er ambitiøst, effektivt og retfærdigt”, lød det fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, da regeringen sidste måned fremlagde reformudspillet ”Danmark kan mere I”.

Med den nyligt indgåede trepartsaftale udtalte Risgaard, at hun var glad for, at aftalen nu satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft.

Der er mange gode takter i ”Danmark kan mere I” og trepartsaftalen mellem regering, KL og arbejdsmarkedets parter, som på flere måder vil understøtte lønmodtagerne i Danmark. Selvom arbejdsgiverne revser den nye aftale om arbejdskraft, hilser vi i fagbevægelsen aftalen meget velkommen.

Vi har konkrete eksempler på, at virksomheder kun vil ansætte på 20 timer, men samtidig forbyder andet arbejde ved siden af. Det er på ingen måde holdbart.

John Nielsen og Robert F. Hansen
Hhv. forbundsformand og næstformand i Serviceforbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes forening

I september kunne man i DR2-programmet Debatten høre virksomhedsledere skrige på arbejdskraft, men de glemmer én vigtig ting i deres argumentation, og det er, at forpligtelserne på arbejdsmarkedet skal gå begge veje.

Hvis ledige, som det fremstår af både statsministerens og virksomhedernes retorik, skal forpligtes til at tage ethvert muligt arbejde, så skal virksomhederne også forpligtes. For en stor del af årsagen til deres mangel på hænder er, at de ikke tager det nødvendige ansvar.

Virksomheder tilbyder urimelige vilkår

Når virksomhederne ansætter, har de også en forpligtelse til at sikre, at det er på vilkår, man kan leve for. 300.000 danskere arbejder på en nultimerskontrakt, der i bund og grund ikke sikrer dem en fast indkomst.

Vi ser også flere tilfælde af tvungen deltid, hvor en virksomhed ikke vil ansætte sine medarbejdere på 37 timer. I Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening har vi konkrete eksempler på, at virksomheder kun vil ansætte på 20 timer, men samtidig i kontrakterne forbyder andet arbejde ved siden af. Det er på ingen måde holdbart.

Enhver virksomhed bør spørge sig selv, om de har slået stillingen op det rigtige sted. Har de gjort en indsats for at skaffe nye medarbejdere? Har de taget kontakt til jobcentret? Har de taget kontakt til den relevante fagforening.

Der er flere eksempler på virksomheder, der mangler arbejdskraft, men ikke tager kontakt til de fagforeninger, hvor deres mulige kommende medarbejdere er organiseret. Derfor er det også kærkomment, at den nye trepartsaftale har fokus på at matche ledige og virksomheder.

Hvis ikke der er virksomheder, der tager unge uden erfaring ind, hvor skal den efterspurgte erfaring så komme fra?

John Nielsen og Robert F. Hansen
Hhv. forbundsformand og næstformand i Serviceforbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes forening

Det er en pligt at give unge erfaring

I aftalen fremgår det, at virksomhederne skal tage ansvar for rekruttering og benytte eksisterende rekrutteringskanaler i form af jobordrer og jobcentre, således at flest mulige jobs kan formidles til ledige.

Det er helt centralt, at virksomhederne sikrer sig, at de afsøger alle tænkelige muligheder, når de leder efter arbejdskraft.

I førnævnte episode af Debatten kunne en ung, nyuddannet kvinde berette om, at hun i sin jobsøgning bliver valgt fra på grund af manglende erfaring. At virksomhederne kun vil have de kandidater med erfaringer fra branchen.

Med andre ord undsiger virksomhederne sig en af de grundlæggende forpligtelser på arbejdsmarkedet, som er pligten til at tage del i oplæringen. At virksomhederne tager unge mennesker uden erfaring ind og giver dem den nødvendige erfaring. Hvis ikke der er virksomheder, der tager unge uden erfaring ind, hvor skal den efterspurgte erfaring så komme fra?

LÆS OGSÅ: Danske Service: Nej, man kan ikke altid bare blive rengøringsmedarbejder

Arbejdsgivere råber op, men holder seniorer ude 

I den anden ende af aldersskalaen ser vi også et problem. Her er det ikke mangel på erfaring, der er problemet. Snarere tværtimod, for når arbejdsløse har lidt for mange år på bagen, bliver de også sorteret fra.

Det er ikke, fordi de ikke søger. Det viser tal, som Epinion har målt for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tallene viser, at arbejdsløse, som er rundet 55 år, har markant sværere ved at finde et nyt job.

Arbejdsgiverne skal dermed også forpligte sig til at ansætte arbejdsløse over 55 år. For de kan ikke råbe op om mangel på arbejdskraft, når de samtidig sorterer en stor gruppe fra alene ud fra de lediges alder.

Der er for alvor behov for selvransagelse hos arbejdsgiverne.

John Nielsen og Robert F. Hansen
Hhv. forbundsformand og næstformand i Serviceforbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes forening

Derfor er det også meget fornuftigt, at trepartsaftalen indeholder en række initiativer, som skal sikre, at erfarne og dygtige seniorer kommer i job.

Med initiativerne får arbejdsgiverne blandt andet forbud mod at bede ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med jobansøgning. Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre, at virksomheder ikke går glip af stærke, erfarne kræfter. 

Virksomheder er nødt til at forpligte sig

Vi oplever lige nu virksomheder, der gerne vil have arbejdskraft, men som ikke er villige til at betale for den. Flere af de virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, tilbyder så dårlige arbejdsvilkår, at vores medlemmer ikke kan leve af dem. Vi har svært ved at se, hvordan det kan være lønmodtagernes problem.
 
Regeringen udviser gode takter med ”Danmark kan mere I” og den nyligt indgåede trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. Der er behov for fleksibilitet i arbejdsstyrken, men der er for alvor behov for selvransagelse hos arbejdsgiverne.

De er nødt til også at forpligte sig selv, hvis de vil forpligte arbejdstagerne. De er nødt til at ansætte unge uden erfaring, ansætte seniorer over 55 år, og de er nødt til at ansætte på ordentlige kontrakter med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.