FH om fremtidens beskæftigelsesindsats: Ekspertgruppe skal løfte en utaknemmelige opgave

Mens vi venter på, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlægger dens konklusion, håber jeg, at de ikke har stirret sig blinde på sparekravet, men har overvejet bud på et system, hvor borgeren frem for systemet sættes fri, skriver Nanna Højlund.

Det reelle dilemma, vi står over for, er, hvordan vi i fremtiden får en beskæftigelsesindsats, som både er enklere, men som også kan rumme – og tilpasse sig til – alle de mennesker, der er i berøring med det, skriver Nanna Højlund. — Det reelle dilemma, vi står over for, er, hvordan vi i fremtiden får en beskæftigelsesindsats, som både er enklere, men som også kan rumme – og tilpasse sig til – alle de mennesker, der er i berøring med det, skriver Nanna Højlund.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For beskæftigelsesnørder bliver det snart juleaften.

Den ekspertgruppe, der skal komme med bud på fremtidens beskæftigelsesindsats, skal snart fremlægge dens konklusioner. Uanset, hvilke holdninger man har til beskæftigelsesområdet, bliver det godt at få noget ny viden at bygge på.

Det bliver også særligt spændende, hvordan ekspertgruppen løfter de tre bundne opgaver i deres kommissorium: Besparelsen på tre milliarder kroner, en øget rolle til a-kasser og en øget rolle til private leverandører.

Vil alle tre blive opfyldt, eller vil de vælge eksempelvis kun at opfylde sparekravet?

For mig at se, er sparekravet det mindst interessante, men muligvis også det nemmeste at forholde sig til for en ekspertgruppe bestående næsten udelukkende af økonomer.

Reelt set er sparekravet trukket i en automat af krisetænkning fra valgkampen, der bliver mere og mere meningsløs, hver gang finansministeren finder nye milliarder i råderummet. Det er i virkeligheden fortidens beskæftigelsesindsats og ikke fremtidens, der er på spil i sparekravet.

Indsats skal i balance

Det reelle dilemma, vi står over for, er, hvordan vi i fremtiden får en beskæftigelsesindsats, som både er enklere, men som også kan rumme – og tilpasse sig til – alle de mennesker, der er i berøring med det.

Fra dem, der har været i arbejde hele deres liv og som for første gang er ledige. Til dem, der aldrig for alvor har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledige med et væld af diagnoser, sociale udfordringer, sprogproblemer, fysiske handicap, og så videre.

Læs også

Svensk beskæftigelsesreform skal inspirere dansk opgør med jobcentre

Dilemmaet har nok efterladt ekspertgruppen med den utaknemmelige opgave at finde den mindst dårlige model.

For med så stort et sparekrav kan det ikke undgås at skære steder, hvor det går ud over den direkte indsats over for den ledige.

Vil ekspertgruppen prioritere grupperne længst fra arbejdsmarkedet, som skal have indsatser, der også i høj grad er, social- og sundhedsindsatser? Eller er fokus på det traditionelle match mellem arbejdsgivere og ledige, herunder uddannelse og opkvalificering?

Mit håb er, at ekspertgruppen ikke har stirret sig økonomblinde på sparekravet.
Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Så det værst tænkelige scenarie:

Er fokus udelukkende på sparekravet og råt arbejdsudbud forstået via gængse regnemetoder i finansministeriet, så begge grupper reelt set får fjernet indsats, rettigheder og retssikkerhed. En frigørelse af systemet og ikke af borgeren. Et sats på at de samme kommuner, der fra politisk hold ikke var tillid til, varetog opgaven med beskæftigelsesindsatsen ordentligt, nu skal have maksimal frihed til at beslutte hvad beskæftigelsesindsatsen skal indeholde – eller snarere – hvad den ikke kan indeholde.

Hvis det udelukkende bliver op til lokalpolitisk prioritering – ofte baseret på budgetter, der også skal dække skoler, plejehjem og andet – så er frygten og erfaringen, at det vil betyde en markant reduktion af indsatsen til arbejdsløse.

Kan vi så reelt set tale om en aktiv beskæftigelsesindsats længere? Eller fjerner vi det ene ben i vores flexicurity-model, med risiko for at det skaber så meget utryghed, at det sætter sig i hele modellen med krav om bedre forsørgelsesdækning og længere opsigelsesvarsler?

Prioritér borgeren over systemet

"Kortet skal passe til terrænet," ynder vores udenrigsminister at minde os om, når politiske diskussioner ikke længere passer til den virkelighed, vi nemt kan konstatere.

Derfor er mit håb da også, at ekspertgruppen ikke har stirret sig økonomblinde på sparekravet, men også kigger på, hvordan vi får et brugbart og effektivt beskæftigelsessystem, hvor borgeren sættes fri, frem for kun systemet.

Læs også

FH: Har KL og DA glemt årsagen bag ønsket om et nyt beskæftigelsessystem?

Debat

Det er ikke, fordi jeg er imod enhver form for besparelse. Jeg tror godt, vi kan gøre nogle ting mere effektive – start med at give a-kasserne en større rolle, så sparer man en halv milliard.

Men hvis man skal spare på bekostning af indsatser, der reelt set hjælper mennesker langt væk fra arbejdsmarkedet, synes jeg hverken, at det er langsigtet eller specielt fremsynet.

Lad den politiske debat om fremtidens beskæftigelsesindsats begynde.
Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

I en tid med grøn omstilling, digital omstilling og konstante nye krav om en velkvalificeret arbejdsstyrke vil det give meget lidt mening at spare på uddannelse til arbejdsløse.

Jeg glæder mig til at læse ekspertgruppens bud på de her ting og vil holde øje med, om det er mennesker eller kommunale systemer, der sættes fri.

Om det er fortidens sparekniv eller fremtidens kompetencer, der prioriteres. Og om mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får fornyede rettigheder til fremdrift og afklaring, så vi kan løfte værdigheden i systemet.

Lad den politiske debat om fremtidens beskæftigelsesindsats begynde.

Læs også