Førende forskere før overenskomstforhandlinger: Risikoen for konflikt er ”markant højere” end set i mange år
Kombinationen af høj inflation og stor usikkerhed om den økonomiske udvikling betyder, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked tegner til at blive sjældent vanskelige.
![Kim Graugaard og Lars Sandahl Sørensen er topforhandlere for DI. De står overfor Dansk Metal-formand Claus Jensen og 3Fs Mads Andersen, der tilsammen repræsenterer forhandlingsfællesskabet CO-industri.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264308/104055.jpg)
![Jakob Krarup Bjerregaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5484-jakob-krarup-bjerregaard-2-48.jpg)
Jakob Krarup Bjerregaard
Journalist![Søren Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5402-soeren-dahl-2-48.jpg)
Søren Dahl
JournalistDer er lagt op til de sværeste forhandlinger i mange år, når armlægningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om nye overenskomster inden længe går i gang for alvor.
Det vurderer en trio af nogle af landets førende arbejdsmarkedsforskere - centerleder Søren Kaj Andersen, lektor Nana Wesley Hansen og lektor Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS).
”Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år,” skriver eksperterne i en ny analyse, som de torsdag præsenterede ved et møde med pressen på Københavns Universitet.