Folketinget vedtager efterlønsreformen inden jul

EFTERLØN: På Folketingets sidste arbejdsdag inden jul bliver tilbagetrækningsreformen vedtaget med et bredt flertal. Alles øjne vil være rettet mod S og SF, der også vil stemme for, selv om de gik til valg på at frede efterlønnen.
Jørgen Skadhede
Fakta
Det betyder reformen

Over de næste fem år bliver efterlønnen reduceret fra 5 år til kun 3 år i 2017.

Desuden bliver modregningen i efterlønnerens pensionsopsparingen væsentlig større. Det betyder, at det bliver langt mindre attraktivt for mange med videregående uddannelser og store pensionsopsparinger at gå på efterløn.

Nedenfor ses et udsnit af de nye aldersgrænser for efterløn og pension.

Efterlønsalder
2012: 60 år
2023: 64 år
2032: 66 år
2037: 67 år

Pensionsalder
2012: 65 år
2017: 65 år
2022: 67 år
2035: 69 år


Kilde: Finansministeriet
Vanen tro har Folketinget travlt op til jul. En lang række af den nye regerings lovforslag skal nå at vedtages, inden politikerne går på juleferie.

Det gælder også dette års vel mest omstridte politiske tiltag: Tilbagetrækningsreformen, der både forkorter efterlønnen og udskyder folks ret til efterløn og folkepension. De tre lovforslag, som skal udmønte reformen, kommer alle til afstemning på Folketingets sidste arbejdsdag før jul, onsdag den 21. december.

Fokus på S og SF
Her vil tilbagetrækningsreformen blive vedtaget med et bredt flertal. Kun Enhedslisten ventes at stemme imod. Alles øjne vil være rettet mod politikerne fra regeringspartierne S og SF, der skal trykke på ja-knappen, selv om de gik til valg på at frede efterlønnen.

Den politik dumpede vælgerne ved valget på trods af, at efterlønnen har været det helt store tabu i dansk politik siden 1998. Dengang lavede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) en upopulær reform af efterlønnen trods løfter om det modsatte. Noget som vælgerne efterfølgende straffede ham for.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024