Forskere: Vi mangler et sprog for, hvor udbredt kriminalitet er på arbejdsmarkedet

Det er alt sammen noget, der peger mod et behov for en erkendelse af, at der foregår alvorlig kriminalitet på det danske arbejdsmarked, som samfundet og dermed også politiet og andre relevante myndigheder skal medvirke til at bekæmpe.

Vi kan som samfund ikke blot overlade disse problemer til den almindelige arbejdsmarkedsregulering hos partnerne i den ’danske model’, som det i store træk er tilfældet i dag.

Selvom der findes lovgivning, der forsøger at gøre op med forskellige former for kriminalitet, lander meget arbejdslivsrelateret kriminalitet ofte i en juridisk gråzone.

Det skyldes, at den danske lovgivning om menneske-udnyttelse kun dækker de mest grove forbrydelser, at overtrædelser selvfølgelig søges skjult, og at bevisførelsen er svær. Derfor falder der ingen domme, ligesom de mere skjulte former for kriminalitet hverken rapporteres eller håndhæves juridisk.

Det har den konsekvens, at ofrene for arbejdslivsrelateret kriminalitet ikke bliver tilstrækkeligt beskyttet og bagmændene ikke straffet.

Arbejdsgivere, mellemmænd og bagmænd går for ofte fri, mens ofre for arbejdslivsrelateret kriminalitet selv ender med at blive udvist eller tilbageholdt, fordi de ikke er bekendt med den danske lovgivning og mangler de rette papirer, som sikrer dem lovligt arbejde på danske vilkår.

Alt dette peger på, at der er behov for et mere systematisk arbejde med at identificere, opspore og håndhæve gråzonekriminalitet på arbejdsmarkedet.

Det kalder på en mere sammenhængende myndighedsindsats, et mere systematisk samarbejde om de specifikke problemstillinger, og en lovgivning, der formår at indkapsle de relevante forbrydelser.

I det arbejde ligger der en anerkendelse af, at omfanget af problemet er så voldsomt, at fagforeningerne ikke kan løfte det egenhændigt.

Til trods for den efterhånden ganske omfattende dokumentation af problemerne via forskning, domme i arbejdsretten, og medieomtale af arbejdslivskriminalitet, er omfanget og grovheden tilsyneladende stadig noget, der overrasker.

Mange har nok svært ved at forestille sig, at det finder sted i Danmark, men det er en erkendelse, vi er nødt til at gøre os.

Vi har brug for et nyt sprogbrug, som mere præcist indfanger virkeligheden.

Andrea Borello, Bjarke Refslund, Laust Høgedahl, Charlotte Overgård
Forskere, Aalborg Universitet

I og med arbejdslivskriminalitet (som det meste andet kriminalitet) foregår i det skjulte, og ofrene typisk er i meget sårbare positioner, er det svært at sige noget om det eksakte omfang.

Baseret på vores egen forskning, og spejlet i de andre nordiske landes erfaringer og dokumentation, må man antage, at der er et stort skyggetal af arbejdslivsrelateret kriminalitet, som aldrig ser dagens lys grundet de ovenstående problemstillinger med at opspore og dokumentere problemet.

Det er et samfundsproblem, vi ikke kan sidde overhørig.

Vi har brug for et nyt sprogbrug, som mere præcist indfanger virkeligheden.

En erkendelse af de faktiske forhold beror på en udbredelse og brug af arbejdslivskriminalitet som begreb til at indfange omfanget og karakteren af de omfattende problemer.

Dette er et første skridt mod at sikre, at vi ikke får et forrået og etnisk opdelt arbejdsmarked, hvor udenlandske arbejdstagere behandles som andenrangsborgere, uden at de bliver sikret de samme grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, som danske arbejdstagere har.

Samlet set kalder vi på en mere sammenhængende myndighedsindsats både juridisk og politisk, hvor arbejdslivsrelateret kriminalitet får en central plads på det danske arbejdsmarked.

Den seneste politiske aftale herom er et skridt i den rigtige retning.