Debat

HK: Hjemmearbejde er en ny fagpolitisk kampplads

DEBAT: Selvom mange efterspørger mere fleksibilitet og er glade for mere hjemmearbejde, er det vigtigt at holde fast i retten til at møde fysisk ind på arbejdspladsen, skriver HK's næstformand.

Selvom mange HK'ere glæder sig over mere fleksibilitet i hverdagen, er der også mange, der ikke vil trives med mere hjemmearbejde, skriver HK's næstformand.
Selvom mange HK'ere glæder sig over mere fleksibilitet i hverdagen, er der også mange, der ikke vil trives med mere hjemmearbejde, skriver HK's næstformand.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Rasmussen
Næstformand, HK

Otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile.

Sådan lød parolen fra fagbevægelsen for næsten præcis 100 år siden på det danske arbejdsmarked. Da en otte timers arbejdsdag blev aftalt tilbage i 1919, var det nemt at afkode, hvad der faldt i henholdsvis kategorien arbejde og fritid.

Når fløjten lød på fabrikken, og klokken på kontorerne faldt i slag, lagde man arbejdet fra sig og gik hjem til sin familie eller til sine fritidsaktiviteter.

Hjemmearbejde som en ny fagpolitisk kampplads er et tveægget sværd, som vi skal være meget opmærksomme på at gøre brug af

Martin Rasmussen
Næstformand, HK

Arbejdsmarkedet har af gode grunde forandret sig markant de seneste 100 år, men ikke mindst det sidste halve år under coronapandemien er der blevet vendt op og ned på manges syn på deres arbejdsliv.

Pludselig skulle store dele af lønmodtagerne arbejde hjemmefra og balancere arbejdsopgaver med hjemmeundervisning af børn.

Vores medlemmer i HK har klaret udfordringerne rigtig flot, og de giver da også overordnet set udtryk for, at mere hjemmearbejde kunne være attraktivt fremover.

Et tveægget sværd
Den er arbejdsgiverne tydeligvis også helt med på. Dels fordi de har fået bevis for, at effektiviteten ikke lider under øget hjemmearbejde.

Men jeg kan også have den mistanke, at mange arbejdsgivere øjner mulighederne for at spare på udgifterne ved at have alle medarbejdere samlet fysisk hele tiden.

Og hvad med den grundlæggende kamp for retten til at have frihed? Har vi opgivet den, når grænserne mellem arbejde og fritid flyder sammen?

Hjemmearbejde som en ny fagpolitisk kampplads er et tveægget sværd, som vi skal være meget opmærksomme på at gøre brug af.

Rigtig mange af vores medlemmer i HK ønsker mere fleksibilitet i hverdagen, og her kan bedre muligheder for hjemmearbejde være et vigtigt skridt.

Vi er positive over for muligheden for hjemmearbejde, og vi opfordrer til, at der findes gode lokale løsninger med baggrund i kollektive aftaler, hvor både ansatte og tillidsvalgte inddrages.

Men omvendt har vi også mange medlemmer, som enten ikke kan flytte deres arbejde hjem eller ganske enkelt ikke trives med hjemmearbejde. De må på ingen måde blive ofre for misforståede hensyn eller grådig spekulation fra arbejdsgiverne.

Læs også

Fem principper for hjemmearbejde
Derfor vil jeg holde fast i, at vi som lønmodtagere har ret til at møde op på vores arbejdspladser. At vi har ret til at se vores kollegaer i øjnene, diskutere faglige udfordringer og vende weekendens begivenheder over en kop kaffe.

Derfor vil vi i HK kræve, at hjemmearbejde baseres på disse grundlæggende principper. Hjemmearbejde skal være frivilligt – en arbejdsgiver kan ikke påtvinge en ansat at arbejde hjemme.

Regelmæssigt hjemmearbejde skal baseres på klare aftaler, hjemmearbejde skal kunne foregå på en ergonomisk forsvarlig måde, lederne skal være nærværende og ekstra opmærksomme på de, der arbejder hjemme, og hjemmearbejde må ikke betyde, at rettigheder såsom for eksempel sygdom og barns første sygedag forsvinder.

Jeg håber ikke, at vi om ti, 20 eller 30 år skal til at støve parolerne om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile af igen, fordi vi har skabt et arbejdsmarked med 16 timers flydende arbejde og fritid.

Hvis det skal undgås, må vi stå fast og kæmpe for retten til at gå på arbejde.

Dokumentation

Temadebat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive? 

Mange danske arbejdspladser har under coronakrisen skulle omstille sig til hjemmearbejde. Det har også været en omvæltning på chefkontorerne, hvor der i begyndelsen af krisen var bekymring for, at hjemmearbejdet ville påvirke medarbejdernes produktivitet negativt.

Men hjemmearbejde har på mange måder vist sig at være en positiv overraskelse. Mange ledere har oplevet højere produktivitet, større arbejdsglæde og større kreativitet blandt medarbejderne, viser et forskningsprojekt om virtuel ledelse under coronakrisen fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Har corona disruptet 150 års arbejdskultur baseret på fysisk tilstedeværelse og skabt et reelt gennembrud for en mere fri og flydende forståelse af arbejdstid og arbejdssted? Hvad bør arbejdsgivere og politikere gøre for at sikre, at hjemmearbejde forbliver en mulighed, som medarbejderne benytter? Og hvilke faldgruber er vigtige at have for øje, hvis hjemmearbejde er kommet for at blive?

Her er deltagerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, Dansk Erhverv
  • Martin Rasmussen, næstformand, HK
  • Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling, Dansk Industri
  • Pernille Salomon, kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
  • Peter Holdt Christensen, lektor og forsker i distancearbejde, Copenhagen Business School
  • Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og medlem af Folketinget
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og næstformand for Djøf
  • Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør, Odense Kommune.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024