Ideologiske kampe om LO's a-kassehjælp

JOBCENTRE: A-kasserne oplever, at der bliver spændt ben for deres gratis tilbud til kommunerne.
LO møder overraskende meget modstand mod a-kassernes gratis tilbud til de kommunale jobcentre.
LO møder overraskende meget modstand mod a-kassernes gratis tilbud til de kommunale jobcentre.Foto: Colourbox
Kristian Aaskov Nielsen

A-kasserne har siden første 1. august tilbudt de kommunale jobcentre at varetage kontakten til de ledige de første ni uger. Dette vel at mærke kvit og frit. Men a-kasserne har mødt overraskende modstand, fortæller konsulent i LO Lissi Gyldendahl.

"Selve opgaven med at få opgaverne i hus er større end forventet på grund af en masse administrative spørgsmål. Dermed har der været langt større arbejde, end vi havde kunnet forudse," siger Lissi Gyldendahl.

Er det en ideologisk modstand?

"Sådan vil jeg ikke sige det, men vi skal kæmpe mange ideologiske kampe," siger Lissi Gyldendahl.

Dialog om partnerskabsaftaler blokerer
Planen med tilbuddet er, at der skal indgås partnerskabsaftaler med kommunerne, så alle opgaver som rådgivning, jobformidling og input til jobplaner de første ni måneder overtages af LO's a-kasser. Målsætningen var, at 30 kommuner skulle tage imod tilbuddet, men indtil videre er det kun syv.

Modstanden kommer ikke fra de kommuner, som tager imod tilbuddet, fortæller Lissi Gyldendahl. Alligevel dukker ukendte problemstillinger op.

"I en af kommunerne var vi nået til underskriften. Så har vi pludseligt fået et brev fra jobcenteret, som er villig til at indgå aftale, men de blev desværre nødt til at udsætte, fordi de skal undersøge den verserende dialog omkring partnerskabsaftalerne i hele landet. Vi ved ikke, hvad det er for en verserende dialog, men har allerede aftalt møde med kommunen for at få udredt dette," siger Lissi Gyldendahl.

Modstand er uforståelig
De mange "ideologiske kampe" og administrative problemer kan også ses i lyset af, at KL ikke er positiv over for ideen om, at fagbevægelsen igen skal have fingerene i beskæftigelsesindsatsen.

"Jeg synes ikke, at kommunerne som det første - efter de har fået overdraget opgaven - skal udlicitere opgaven til a-kasserne," udtalte formand Erik Fabrin (V) i november til Avisen.dk.

Men det kan Lissi Gyldendahl ikke se nogen pointe i.

"Hvad er forskellen mellem, at a-kasserne går ind og tager opgaven, og at de giver det til en privat aktør?" spørger Lissi Gyldendahl retorisk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for KL's arbejdsmarkedsudvalg, Erik Nielsen (S).

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024