Engang havde hun svært ved at se reformer af arbejdsudbuddet gro i sin have. Nu kan man ikke være imod dem, mener Mette Frederiksen

Skattelettelser og reformer af SU'en og universiteterne rummer "stærke socialdemokratiske værdier," lyder det fra Mette Frederiksen, der modtager hård kritik for sine blå indrømmelser til Ellemann og Løkke.

"Der vil stadig være arbejdsudbudsreformer, jeg vil være imod," sagde Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag præsenterede sit nye regeringsgrundlag på Marienborg med Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).
"Der vil stadig være arbejdsudbudsreformer, jeg vil være imod," sagde Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag præsenterede sit nye regeringsgrundlag på Marienborg med Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Mette Frederiksens stod på sin vante plads ved den midterste talerpult onsdag lidt over 12.00.

Her løftede hun sløret for det grundlag, der sætter retningen for den første regering hen over den politiske midte siden 1979.

Til venstre for hende stod Lars Løkke Rasmussen, der var den første til at lufte idéen om en midterregering under valgkampen i 2019. Til højre havde hun Jakob Ellemann-Jensen. Han sagde nej tak til at starte med, men nu kan han godt kan se fidusen.

Da kvinden i midten tog ordet, slog hun fast, at "vi er tre meget forskellige politiske partier" fra forskellige "politiske traditioner", og at de 58 sider derfor var udtryk for en række kompromisser.

Derfor, fortsatte hun, "vil mange diskutere, om det er rødt, blåt, lilla eller grønt".

Farven på regeringsgrundlaget afhænger formentlig af øjnene, der ser.

Men med sin nye politiske treenighed står det klart for både venner og fjender, at Mette Frederiksen i løbet af sine første fire år som statsminister har foretaget et markant politisk kursskifte. Onsdag eftermiddag nåede det sit hidtidige højdepunkt.

Da hun kom til som S-formand i 2015, var det nemlig med et budskab om, at hun ville trække partiet i en rødere retning. Til Jyllands-Posten sagde hun, at de store arbejdsudbudsreformer ikke er "groet i vores have", og at hun havde "svært ved at se, at de skulle komme til det".

Men efter den overbevisende valgsejr i 2019 har hun på lange stræk slået ind på den samme kurs, som hendes forgængere i Statsministeriet har befundet sig på de tre foregående årtier. På pressemødet skruede hun op for retorikken:

"Man kan ikke være for eller imod arbejdsudbudsreformer," lød det fra Mette Frederiksen, der fortsatte:

"Man kan være for eller imod elementer i arbejdsudbudsreformer. At indtage det synspunkt at der ikke er flere, der skal i arbejde og beskæftigelse, og at vi ikke skal gøre os rigere og dygtigere, det er et mærkeligt synspunkt."

"Det har jeg aldrig – trods alt – selv haft," sagde hun.

Liberale aftryk 

I alt skal tiltagene i det nye regeringsgrundlag øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer i 2030.

Det er derfor, at hendes nye arbejdsplan er spækket med reformer, der – med Mette Frederiksens egne ord – ikke er groet i den socialdemokratiske baghave: Topskattelettelser, lavere skat på generationsskifte i virksomheder, mere udenlandsk arbejdskraft og tilbagerulning af en særlig skattestigning for selskaber.

Eller som Jakob Ellemann-Jensen sagde det, da han fik ordet:

"Venstre har fået sat en lang række liberale aftryk på regeringsgrundlaget."

Foruden skattelettelserne bliver der skåret i SU’en, mens en række kandidatuddannelser bliver halveret.

Derudover bliver aftalen med de røde partier om højere ydelser til de fattigste børnefamilier rullet tilbage og genforhandlet på ny, mens en af Venstres store mærkesager – skattestoppet – knæsættes.

Endelig bliver der sagt farvel og tak til jobcentrene, som vi kender dem. I alt spares der tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Tanken med den slags reformer er, at flere danske skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er sød musik i erhvervslivets ører.

"Det er et modigt og ambitiøst regeringsgrundlag, der tør gøre op med syv års reformtørke i det her land", mener administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl.

"Vi skal ærligt talt en del år tilbage for at se noget, der kan matche det her ambitionsniveau," konstaterer han i en pressemeddelelse.

Selvfølgelig flytter man sig undervejs

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

EL: En centrum-højreregering

Mette Frederiksens gamle venner i Enhedslisten og SF, som hun slog hånden af i forbindelse med valgudskrivelsen, har det helt omvendt.

En konsekvens ved reformer af arbejdsudbuddet er nemlig – i deres øjne – øget ulighed, lavere løn og mere usikkerhed for almindelige lønmodtagere.

"Vi har fået en centrum-højreregering i Danmark, og det kan man tydeligt se i dens grundlag. Hårdtarbejdende danskere mister en vigtig fridag, og ydelsesaftalen skrottes, så der er råd til skatterabatter til virksomhedsarvinger og millionærer. Jeg synes, det er skævt," mener Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

Da Pia Olsen Dyhr i sidste uge forlod forhandlingerne, var det med en afskedssalut om, at "det var blevet for blåt".

"Jeg tænker, vi kommer til at se masser af mennesker miste deres arbejde i den kommende tid, og jeg tror ikke, danskerne nødvendigvis kan forstå, at vi så skal arbejde mere i stedet for at sørge for nogle af dem, der bliver ledige," lød det fra Pia Olsen Dyhr i Politiken.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er mindre kritisk, om end den tidligere har sagt nej tak til en højere topskattegrænse.

"Jeg vil ikke stå her og påstå, at det er en gavebod for lønmodtagerne. Men jeg hæfter mig ved, at der er fundet et bredt forankret kompromis i dansk politik, som tager fat på de udfordringer, vi står overfor," siger formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Stærke socialdemokratiske træk

Om Mette Frederiksen ser den nye økonomiske politik som en politisk sejr eller en strategisk nødvendighed, der kan holde hende ved magten, ved hun kun selv. Formentlig findes sandheden et sted midt imellem.

Det store spørgsmål er, om den harmonerer med hendes oprindelige indgangsbøn om, at hun som socialdemokratisk formand ville gøre det til sin fornemmeste opgave at genvinde den tillid, som mange klassiske socialdemokratiske – ifølge hende – havde tabt?

"Indholdet af de her reformer kan jeg sagtens stå på mål for som socialdemokrat," sagde hun på pressemødet.

"Jeg mener sågar, at nogle af dem har nogle meget stærke, socialdemokratiske træk – også nogle andre træk fra vores samarbejdspartnere – men noget af det, der gennemsyrer det her, er ret og pligt: At man skal gøre sig færdig med sin uddannelse, og at man skal have et arbejde. Og dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, skal ind på arbejdsmarkedet. Det er en grundlæggende socialdemokratisk værdi."

Det skal ikke bare se godt ud i en tabel

Mette Frederiksen understregede, at "man kan lave arbejdsudbudsreformer – og i det hele taget reformer – på meget, meget forskellige måder".

"Og der vil stadig være arbejdsudbudsreformer, jeg vil være imod, for eksempel at man afskaffede efterlønnen eller sænkede dagpengene for eksempel. Det vil ikke være en god idé, synes jeg. Det er så heller ikke det, der er her. Her er der tale om reformer, der både har et økonomisk sigte i forhold til BNP og strukturel beskæftigelse, men som jo også har et indholdssigte."

Hun henviste blandt andet til den reformer, universiteterne nu kan vente sig:

"Vi gør det jo ikke bare, fordi det skal se godt ud i en tabel over arbejdsudbuddet. Vi gør det faktisk først og fremmest, fordi vi kan give de unge en bedre uddannelse ved at rykke nogle penge fra det femte år til alle universitetsstuderende til – for nogles vedkommende – en universitetsuddannelse på fire år, hvor der bliver en bedre holddannelse, mere undervisning og mere feedback."

Dine gamle venner i SF og Enhedslisten har sagt, at du er blevet for blå. Har du rykket dig til højre på den økonomiske politik som formand for Socialdemokratiet?

"Jeg tror, nogle vil blive overraskede over, hvor mange retninger, det her regeringsgrundlag går i. Jeg glæder mig i øvrigt dagligt over, at jeg ikke mener det samme i dag som for 25 år siden. Det ville ikke være godt for Danmark. Så selvfølgelig flytter man sig undervejs." 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024