Mette Frederiksen står stærkt hos vælgerne

MÅLING: Vælgerne giver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) det tredjehøjeste karaktergennemsnit af alle regeringens 23 ministre. Hun er hidtil lykkedes med at sælge svære dobbeltbudskaber om nye reformer og ret og pligt.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kan gå på juleferie med en god fornemmelse i maven, mener vælgerne.

Hun får således det tredjehøjeste karaktergennemsnit af alle regeringens 23 ministre i en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Kun Radikales leder, Margrethe Vestager, og finansminister, Bjarne Corydon (S), får en bedre karakter for deres indsats end Mette Frederiksen, der får 5,0 af de adspurgte på en skala fra 1 til 10.

Det er bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksen klarer sig så godt i en ministermåling, for hun har fået en post, der med garanti kan give øretæver. Spørg bare hendes forgængere Inger Støjberg (V) og Claus Hjort Frederiksen (V). I modsætning til Mette Frederiksen lå de i bunden af den slags ministermålinger i deres tid som beskæftigelsesministre.

Dokumentation

_____________________________________________________________________________

Sådan har vi spurgt: Hvordan vurderer du de nye ministres indsats på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste? (Hvis der er nogle ministre, du ikke mener at kunne vurdere, undlader du bare at skrive et tal ud for vedkommende).

1 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) 5,6
2 Finansminister Bjarne Corydon (S) 5,2
3 Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) 5,0
4 Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) 4,9
5 Justitsminister Morten Bødskov (S) 4,8
5 Miljøminister Ida Auken (SF) 4,8
7 Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) 4,7
7 Integrations- og socialminister Karen Hækkerup (S) 4,7
7 Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) 4,7
10 Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) 4,5
10 Europaminister Nicolai Wammen (S) 4,5
10 Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) 4,5
10 Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) 4,5
14 Minister for forskning og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) 4,4
14 Sundhedsminister Astrid Krag (SF) 4,4
14 Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) 4,4
17 Fødevareminister Mette Gjerskov (S) 4,3
18 Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) 4,2
18 Kulturminister Uffe Elbæk (R) 4,2
20 Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) 4,1
20 Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) 4,1
22 Erhvervsminister Ole Sohn (SF) 3,7
23 Minister for bolig, by og landdistrikter Carsten Hansen (S) 3,5

Gennemsnit for alle ministre: 4,5

Gennemsnit for partierne
S: 4,6
R: 4,5
SF: 4,3

Gennemsnit for VK-regeringens ministre i marts 2011: 4,2

Meningsmålingen er foretaget af A&B analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1.227 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner over 17 år. Svarene er indsamlet i perioden fra torsdag 8/12 til tirsdag 13/12.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024