Ministerium godkender snydeskoler
Marie Dissing Sandahl
Og det vækker undren på Christiansborg.
"Det er der ikke særlig meget nul-tolerance over," siger uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) med henvisning til den nul-tolerance-politik over for snyd med VEU-godtgørelse, som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) lancerede i starten af 2009.
"Hvis jeg var minister, så ville jeg kraftigt overveje, om konsekvenserne ved snyderi er skrappe nok og falder hurtigt nok," fortsætter hun.
Mild snyd kan gå an
Der skal luges ud i AMU-verdenen, lyder det også fra Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne.
Disse udbydere er stadig godkendte:
Aalborg Handelsskole, misbrug af VEU-godtgørelse i 2009
Slagteriskolen i Roskilde, misbrug af VEU-godtgørelse i 2010
Desuden optræder flere institutioner, som har været kontaktskole i både verserende og afsluttede sager med andre aktører:
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, kontaktskole og samarbejdspartner for vikarbureauet Flex Workers (verserende tilsynssag i Undervisningsministeriet)
VIA University College, kontaktskole for forlystelsesparken Tivoli (verserende tilsynssag i Undervisningsministeriet)
"Hvis man gentagne gange forbryder sig mod loven og ikke gør mine til at rette ind, så skal man ikke stå på listen over godkendte udbydere, og det er ikke noget, vi vil græde over," siger han.
Han understreger dog, at der skal være tale om alvorlige og graverende sager, før udbudsstedet mister retten til at udbyde kurser.
Minister: Hårdere straffe
Og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) er enig med Enhedslisten. Der skal tages mere krasse midler i brug, lyder meldingen.
"Jeg har overvejelser i gang om, hvordan man kan skærpe strafsanktionen, hvis man snyder ved VEU-godtgørelsen eller AMU-kurserne," siger han og understreger dog, at de danske retsprincipper om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, dog stadig gælder ved de verserende tilsynssager.
Men når kulegravningen af AMU-området er færdig, så vil han tage fløjlshandskerne af, bebuder ministeren.
"Jeg tror, vi bliver nødt til at sætte hårdere ind. Derfor kan jeg allerede nu sige, at der bliver varslet hårdere sanktioner fra min side. Det vil også betyde, at der er offentlige uddannelsesinstitutioner, som kan få frataget enten dele eller hele deres godkendelse som konsekvens af de sager, som kører nu," siger han.
Læs mere om AMU-fusk og resten af interviewet med Troels Lund Poulsen her.